Opvarmning i fremtiden

Det er ikke irrelevant fremtidsmusik, når man i dag diskuterer opvarmningen i samfundet i år 2050 og fremover. Vi er alle med til at forme fremtiden, og vi må være indstillet på, at oliereserverne snart slipper op, så vi må være forberedt til at tage nye energityper i brug til at varme vores boliger op, til vore biler og fabrikker. Vi har allerede i mange år forsket i nye energikilder til anvendelse i fremtiden. Brint virker meget lovende som energikilde, og vi har også en masse biomasse, som vi kan anvende som brændsel. Politikere og andre beslutningstagere skal allerede nu tage stilling til samfundets udvikling, hvor vi nu skal yde tilskud og afsætte resurser til forskning, således vi er garderede til fremtiden og dens behov for stabil energi til strøm og opvarmning. På hofer.dk kan man læse mere om vores syn i dag på opvarmningsmetoder i fremtiden.

Hovedstadsområdet i fremtiden

 

For bedre at kunne planlægge fjernvarmen i den nære fremtid har energiplanlæggerne i hovedstadsområdet skuet langt frem og set på energisituationen om mere end tredive år. I samarbejdet omkring Varmeplan Hovedstaden har energiplanlæggerne denne gang skuet langt ind i krystalkuglen. Parterne bag, det vil sige CTR, VEKS og fjernvarmedelen af HOFOR, har i de seneste analyser arbejdet med scenarier, der går helt frem til 2050. Nina Holmboe, der er energiplanlægger hos Plan Fjernvarme hos HOFOR, forklarer, hvorfor de lange udsigter må gå forud for de korte:

– Biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens betydning for elmarkedet er begge to helt afgørende for, hvordan energisystemets udvikler sig, og dermed også afgørende for de investeringer, vi skal foretage i fjernvarmesystemet de kommende år. Vi har derfor valgt at vende tidsplanen på hovedet og konkludere på de langsigtede perspektiver, før vi går videre med det kortere sigte. Og hvad viser analyserne så? Elmarkedet og særligt udbygningen med vindkraft vil have afgørende betydning for fjernvarmens udviklingsmulighed. Ser man frem mod 2050 er der ingen tvivl om, at udbygningen af vindkraften fortsætter både i Danmark og i vores nabolande, og det vil påvirke fjernvarmesektoren.

Mindre varmeforbrug i fremtiden

 

–          I 2050 forventer vi varmebesparelser på 30 procent i forhold til 2012. Samtidigt regner vi med, at fjernvarmen fortsat udbygges i hovedstaden, så de fleste større bygninger samt halvdelen af villaer og rækkehuse er tilsluttet fjernvarme omkring 2035. Det betyder, at forbruget af fjernvarme i første omgang vil stige med cirka 10 procent frem mod 2025 for så – frem mod 2050 – igen at falde til et niveau svarende til det forbrug vi har i dag på grund af varmebesparelserne, vurderer Nina Holmboe. Biomasse spiller en central rolle i de scenarier, som energiplanlæggerne har set på. Analyserne viser blandt andet, at biomasse-kraftvarme er økonomisk fornuftigt i Hovedstadsområdet i de næste 30 til 40 år, men det vil være i kombination med blandt andet store el-varmepumper, geotermi og varmelagring.

Balmorel-modellen

 

Perspektiverne er ikke bare ren fremtidsmusik. Analyserne er baseret på den såkaldte ’Balmorel’-model, der foretager en økonomisk optimering af udbygningen af el- og varmeproduktionen og –transmissionen på basis af de forudsætninger med hensyn til miljømål, brændselspriser med videre, som er lagt ind i modellen. Til forudsætningerne hører også eventuelle begrænsninger med hensyn til hvilke teknologier, modellen må anvende, hvor store udbygninger, der tillades mv. Modellen dækker Norden og Tyskland.

 

Fakta om fjernvarme

De mange mennesker i Danmark, som har fjernvarme, de kan jo ikke gøre meget for at påvirke selve driften af fjernvarme. Men den enkelte forbruger af fjernvarme kan selv indstille temperaturen på indløb og udløb på deres varmtvandsbeholder, da det er forskellen i temperatur man jo betaler for. Og de mange danskere med fjernvarme kan sagtens blande sig i den store energidebat, idet de jo også påvirker landets CO2 udslip. Faktisk er fjernvarme i Danmark en stor succeshistorie, men der er naturligvis enkelte undtagelser, og det er ofte disse man hører om i nyhederne. Visse steder i landet er driften af fjernvarme så dyr, at den overstiger prisen for den gennemsnitlige forbruger, som har oliefyr eller pillefyr til sin opvarmning. Men langt hovedparten af brugerne af fjernvarme kan være stolte af at de har klimavenlig varme samt lave priser på fjernvarme. Læs meget mere om fjernvarme her på fjernvarme.info, hvor der er mange nyttige statistiske oplysninger om fjernvarme.

Fjernvarme er godt for miljøet

 

Næsten to tredjedele af de danske husstande har fjernvarme. Dermed er de med til at sikre, at vi udnytter energien effektivt. Skulle vi alle hver især opvarme vores boliger individuelt, ville det blive en dyr affære – ikke mindst for miljøet. Men fordi vi har en fælles varmeforsyning i fjernvarmen, får vi også en markant fælles fordel: Vi bruger den nyeste teknologi, der udnytter ressourcerne, beskytter klimaet og forebygger forurening.

CO2 udledning

 

Hvert oliefyret hus, der vælger fjernvarme, sparer omgivelserne for 5,7 tons CO2 om året. Hvis huset bruger naturgas, er tallet 3,9 tons, og ved elvarme er vi helt oppe på 15,6 tons om året.  Hvis fjernvarmen ikke var blevet udbygget siden 1990, ville Danmarks CO2-udledning være hele 33 % højere i dag. Så Danmarks 3,2 mio. fjernvarme-forbrugere er intet mindre end landets største miljøbevægelse!

Fjernvarme gør Danmark uafhængig

 

Der er mindst 4 gode grunde til, at fjernvarmen er den rigtige løsning på Danmarks energiudfordringer:

1. Fjernvarmen gør Danmark uafhængig af at importere olie og andre fossile brændsler til opvarmning.

2. Fjernvarmen er primært billig overskudsvarme, der nedsætter vores behov for fossilt brændsel.

Fjernvarmen kan også produceres på lokale energikilder, for eksempel sol, jordvarme (geotermi), vind og biomasse.

3. Fjernvarmen kan altid omstille sig. Mange gasfyrede værker lægger for eksempel om til biomasse.

4. Derfor gør fjernvarmen os stærkere som energination.

Fjernvarme er fremtiden

 

Næsten to ud af 3 danskere har fjernvarme, og ikke mindre end 60.000 kilometer fjernvarmerør bringer varmen ud til danskerne. Så fjernvarmen er rygraden i Danmarks nutidige varmeforsyning – og den er på alle måder fremtidssikret med moderne teknologi og intensiv forskning og udvikling. Fjernvarmen giver os friheden til at vælge netop de energikilder og brændselsformer, vi foretrækker. De kan alle levere varme til fjernvarmenettet, så danskerne i større og mindre byområder har en miljøvenlig opvarmning. Endda til en pris, der oftest er billigere end alternativerne. Fjernvarme er udviklet til nutidens og fremtidens opvarmning!

Hvor mange har fjernvarme?

 

I Danmark er fjernvarme langt den mest udbredte form for opvarmning. 63 % af alle danske husstande har fjernvarme – det svarer til ca. 3,2 millioner danskere. Det er især bysamfundene, der har fjernvarme.

Fjernvarmen bliver grønnere

 

Tre fjerdedele af fjernvarmen er overskudsvarme fra elproduktionen på kraftvarmeværkerne. Det giver en effektiv udnyttelse af energien. Samtidig fylder de vedvarende energikilder stadig mere.

Fordelingen af brændsels- og energikilder er således i dag.

 

Fjernvarmens energikilder (Energistyrelsen 2012)

 

Biobrændsel (halm, flis, træpiller, nedbrydeligt  affald  40,98 %
Brændbart affald    7,77 %
Fossile brændsler (kul, olie, naturgas)  47,75 %
Sol, geotermi og vind    1,48 %
Bioolie og biogas    2,02 %

 

 

Alt om energispareområder

Energiudbyderne i Danmark er fra regeringens side blevet pålagt at nedbringe Danmarks energiforbrug, og et af initiativerne til at opnå dette mål er hjemmesiden energisparesiden.dk, som har til formål at hjælpe dig i gang med energibesparelser i boligen eller i virksomheden. Her får du en oversigt over, hvilke ydelser og tilbud energiselskaber (el-, gas-, fjernvarme- og olieselskaber) og deres samarbejdspartnere kan tilbyde dig for at komme i gang med besparelserne. Der er hjælp at hente til bl.a. isolering af boligen, installering af ny gas-/oliekedel eller varmepumpe, optimering af produktionsprocessen eller få en energirådgiver til at se boligen/virksomheden igennem for besparelser.

Mange forskellige energispareområder

 

Da flere energiselskaber samarbejder med andre virksomheder om at lave energibesparelser bl.a. rådgivere, håndværkere og installatører, kan man komme i direkte kontakt med dem via Energisparesiden.dk, når en eventuel opgave skal udføres. Her er en oversigt over de forskellige energispareområder, hvor der kan laves energibesparelser i boligen og i virksomheden.

Generelt findes der flg. energispareområder:

 

  • Isolering
  • Varme (gas- og oliekedler, elvarme)
  • Vinduer
  • Varmepumper
  • Vedvarende energi(solvarme)
  • Transport

For virksomheder findes desuden flg. energispareområder:

 

  • Energioptimering(køling, ventilation m.m.)
  • Energioptimering kedler (kedler, varmesystemer og processer)
  • Nyanlæg og ombygning

Der fokuseres på mange energispareområder

 

Net- og distributionsselskaber (Energiselskaber)har fået til opgave at lave energibesparelser hos virksomheder og private forbrugere i Danmark. Energiselskaberne har hvert år et fast mål, der skal nås. Det betyder også, at du som almindelig forbruger og virksomhed kan søge om tilskud eller rådgivning om energisparetiltag hos energisel-skaberne eller en håndværker, rådgiver etc., der har en aftale med et energiselskab. Selskaberne kan indberette de besparelser som de har været medvirkende til til Energistyrelsen, og dermed nå deres mål.

Om Energisparesiden.dk

 

Energisparesiden.dk er udviklet i et samarbejde mellem el-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaber, som alle er forpligtet til at gennemføre energibesparelser hos private forbrugere, virksomheder, det offentlige, m.m. Den er udviklet som en hjælp til både boligejere såvel som virksomheder til at komme i gang med at nedsætte deres energiforbrug. De forskellige net- og distributionsselskaberne har forskellige ydelser, der henvender sig til enten private boligejere eller virksomheder. De samarbejder med en bred række af aktører som hjælper med at opnå energibesparelserne. Nogle aktører har ekspertise i at lave energibesparelser i boliger, mens andre er specialiseret i at hjælpe virksomheder med at spare på energien. Tilskuddet eller rådgivningen opnås ved at indgå en aftale med et net- eller distributionsselskab før, du går i gang med selve tiltaget. Indgåelse af bindende aftale om køb af udstyr, materialer eller om udførelse af projektet opfattes som igangsættelse af tiltaget. Du kan indgå aftalen med selskabet via en af selskabernes samarbejdspartnere.

 

Miljø og energi kræver afgifter

Der er et stort puslespil, som regeringen hvert år skal få til at gå op på finansloven, når man ser på de afgifter, som man pålægger forskellige varer. Det er nemt at lægge lidt afgift oveni vand, varme og strøm regningerne. På den måde rammer afgiften jo os alle, og andre afgifter på energi er jo på brændstoffer som benzin og diesel, som rammer hele transportsektoren. Vi forbrugere håber blot på, at der ikke er tale om en skjult skatteskrue, men vi forventer jo, at afgifterne gør gavn for miljøet. Nogle gange er det svært at få tilpasset de afgifter, så de rammer rigtigt i befolkningen. Der må ikke opstå for mange smut-huller og undtagelser, så får de nye afgifter jo ikke den ønskede virkning, men måske vil sådanne afgifter måske ramme de forkerte mennesker i det lange løb. Læs mere om brændeafgiften på energibolig.dk, hvor man netop fokuserer på at lave fornuftige afgifter, som rammer rigtigt i befolkningen.

Det er nødvendigt med afgifter i samfundet

 

Forsyningssikkerhedsafgift, populært kendt som brændeafgiften, er tilsyneladende på vej til at blive droppet helt. Vi kan jo ikke undvære indtægterne fra vores mange afgifter, men samtidig må vi nøje overveje, hvilke afgifter der er brug for i samfundet. Den nye skatteminister Morten Østergaard vil annullere indførelsen af den omstridte forsyningssikkerheds-afgift. Loven bag kan ikke blive gennemført på grund af de mange problemer, den vil medføre for forbrugerne fortæller han til Børsen. Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer”, siger Morten Østergaard til Børsen.

Forsyningssikkerhedsafgift skulle finansiere dele af energiaftalen

 

Afgiften blev lanceret for at skaffe staten 2.8 milliarder kroner til at finansiere effektiviseringer i erhvervslivet, som skal sikre grøn omstilling for 3,5 mia. kr. i 2020. De mange penge skal hentes hos de danske forbrugere af brænde. Afgiften har været udskældt som et bureaukratisk mareridt, da forbrugere af træ-flis til deres bed eller til deres raftehegn, skal dokumentere med blandt andet billeder, at de ikke har tænkt sig at brænde træet af i brændeovnen. Afgiften har også været kraftigt kritiseret for at ramme de 1.6 millioner danskere, der er tilknyttet fjernvarmeværk, der anvender biomasse. Deres udgifter til varme vil allerede fra i år stige med 1300 kroner per husstand og i 2020, når afgiften ville være fuld indfaset, ville udgiften stige med 3500 kroner årligt. Tidligere skatteminister Holger K. Nielsen satte afgiftens indfasning på pause, da den stod til at træde i kraft 1. januar. Siden har de berørte ikke kunne få at vide, om skatten stod til at blive indført senere. Men nu kan de berørte danskere sandsynligvis slippe deres bekymringer. Skatteministeren har endnu ikke endegyldigt aflyst udgiften, men det forventes, at han vil forsøge at skaffe de 2.8 milliarder kroner på anden vis, skriver Børsen. Morten Østergaards forslag møder opbakning fra blandt andet de Konservative, som tidligere har nedlagt veto omkring forslaget, og SFs tidligere skatteminister, Jonas Dahl.

 

Rockwool kontra papiruld

Der har været flere pressemeddelelser fremme om papiruld er bedre end normal mineraluld, men nu har denne kamp måske fundet en vinder. Man kan læse på Rockwools hjemmeside om en afgørelse, som gør, at papiruldsbranchen ikke længere må markedsføre sig som tidligere, hvor de førte sig frem som bedre end mineraluld. Uanset hvad er begge typer af isolering fremragende, men man bør da overveje forskellene mellem disse, og det håber jeg denne artikel bidrager til at fortælle om fordele og ulemper ved både mineraluld og papiruld.

Vælg mellem mineraluld eller papiruld

 

Når man vælger isoleringsprodukt, er der en række forhold, som bør indgå i overvejelserne. Efterisoleringen foretages naturligvis med det hovedformål at spare på varmen, men det er vigtigt at være opmærksom på andre forhold, såsom fugt og brand. Dertil kommer miljøaspektet. Læs nedenfor om fordelene ved at vælge ROCKWOOL isolering frem for efterisolering med papir-uld. Isoleringsprodukters evne til at holde på varmen angives som lambdaværdi. Jo lavere lambdaværdi, desto bedre isolering. ROCKWOOL isolering til hulmur (granulat) har en lambdaværdi på 38. Loftganulat er lamda 42. Der er en fælles europæisk standard for måling og angivelse af lambdaværdi for mineraluld. Isoleringsevnen for ROCKWOOL  stenuldsisolering  er angivet i CE-mærket. Der er ingen fælles retningslinjer for angivelse af isoleringsevnen i de forskellige papirisoleringsprodukter. Der er forskel på den isoleringsevne, som angives af forskellige papirisoleringsfirmaer, men i oversigten fra varmeisolationsforeningen, VIF, opgives lamdaværdien som lambda 40 for produkter fra Papiruld Danmark. Dertil kommer isolering med batts. ROCKWOOL isoleringsbatts fås i lambda 34 eller 37. Et af de mest solgte ROCKWOOL Batts er de såkaldte FLEXIBATTS. De har to fleksible zoner, hvilket betyder, at de tilpasser sig konstruktionen, så man undgår spalter og dermed varmetab. Lambdaværdi bør dog sættes overfor andre egenskaber ved isoleringsproduktet så som fugtafvisning og brandegenskaber.

Rockwool får medhold i sag mod papiruld

 

Papiruld Danmark er i dag blevet dømt for vildledende og utilbørlig markedsføring i Sø- og Handelsretten. Det betyder blandt andet, at Papiruld Danmark ikke må markedsføre papiruld som ’miljørigtigt’ og uden sundhedsrisici og påstå, at det er lige så brandhæmmende som stenuld. Papiruld Danmark må ikke markedsføre sit produkt som ’miljørigtigt’ eller lige så brandhæmmende som stenuld. Det er konklusionen, efter at Sø- og Handelsretten i dag har afsagt dom i sagen mellem Papiruld Danmark og ROCKWOOL A/S. Det er ROCKWOOL A/S, der har lagt sag an mod Papiruld Danmark for vildledende, udokumenteret og utilbørlig markedsføring, og her er der stor tilfredshed med dommen:

”Både miljøet og forbrugerne taber, når virksomheder vildleder omkring produkters miljøegenskaber og sundhedsricisi. Derfor er det positivt, at der med dagens dom bliver dannet en klarere præcedens for, hvilke konkrete krav et produkt skal leve op til for at kunne kaldes miljøvenligt. Dommen slår fast, at forbrugerne skal beskyttes, og at gældende regler skal overholdes af såvel store som små aktører”, siger Thomas Kähler.

 

Vær bevidst om din opvarmning og vores miljø

Man behøves ikke være medlem af Greenpeace for at være lidt miljøbevidst. Vores miljø har fået det meget værre i løbet af de seneste hundrede år pga. vores store forbrug af energi til opvarmning og strøm. Global opvarmning, mere smeltet is ved polerne, udledning af meget CO2, ozonhuller og andre problemer er skabt af vores forbrug af energi, hvilket påvirker vores klima og miljø. Vores forbrug af energi og miljø kan man følge meget mere med i på hjemmesiden økolariet.dk, hvilket er en portal med mange gode råd om at passe på vores klima og miljø ud fra et energimæssigt synspunkt.

Vi forurener vores miljø med CO2

 

Prisen på fossile brændstoffer som kul, olie og gas er stigende og forurener med CO2. Derfor kan vedvarende energiformer være et godt alternativ, når dit hus skal opvarmes. Biomasse og solvarme er det mest oplagte i private boliger. Brændeovne kan også være et alternativ.

Varm op med biomasse

 

Biomasse er betegnelsen for forskellige brændsler som f.eks. halm, skovflis og træpiller. Det letteste at bruge i almindelige parcelhuse er træpiller. Som regel vil omkostningerne ved installationen af en biobrændselskedel være tjent ind i løbet af 10 år. Det skyldes besparelser på varmeregningen. Træpiller er ofte billigere end olie. 2,2 kg træpiller erstatter 1 liter olie. Biomasse er CO2-neutralt.

Varme fra solen

 

Et solvarmeanlæg består af én eller flere solfangere, der er forbundet med varmtvandsbeholderen i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solens stråler og pumpes til varmtvandsbeholderen. Her afgiver vandet sin varme og løber retur til solfangeren. Anlæg til solenergi er dyre at anskaffe, men billige i drift og et miljøvenligt alternativ til fx opvarmning af vandet med el.

Jordens varme

 

Geotermisk energi kommer fra undergrunden og er i sig selv CO2-fri. I Danmark er der geotermiske demonstrationsanlæg i Thisted og København. Der er planer om endnu et anlæg i Sønderborg. Anlæggene udnytter det vand i undergrunden, som er blevet opvarmet af varmen fra Jordens indre. Jordvarme kommer fra denne energikilde, men på Island kan man meget bedre udnytte varmen fra undergrunden gennem deres vulkaner og gejsere.