God fyringsolie til varmt hjem

En god og rigtig fyringsolie er vigtigt til vinter. Nu hvor vi har haft en rigtig dejlig og ikke mindst varm sommer, er det derfor også så småt ved at nærme sig tiden, hvor man skal tjekke oliefyret, fyringsolien og tanken, så det er klar til den kommende vinter. For hvem ved, hvor koldt det bliver? Og så er det altså ikke sjovt at stå med et effektivt oliefyr, hvis der mangler fyringsolie i tanken. Man vil vel nødigt stå midt i en kold vinter uden noget fyringsolie eller varme i en hel uge – det bliver koldt for alle!

Optimal fyringsolie

Når nu du skal tjekke dit oliefyr, tanken og fyringsolien, er det vigtigt, at du finder den type fyringsolie, som passer optimalt til dine behov. Det er nemlig vigtigt og bør stå højest på prioriteringslisten, da der er forskellige typer fyringsolie at finde på markedet. Står du nemlig i den situation at være i besiddelse af en olietank, som sidder udendørs, så er du nødt til at købe en fyringsolie, som kan modstå frost og minusgrader. Dertil er det bl.a. også vigtigt at vælge en olie, som ikke er forurenende, så man ikke pludseligt står med ødelagte rør grundet sod.

 Korrekt olietank

Udover valg af  rigtig og passende fyringsolie, bør du også være opmærksom på dit valg af olietank, når du er i gang med at tjekke den. Det er nemlig også her vigtigt, at du vælger den korrekte. En olietank bør kunne klare nedbør igennem længere tid, hvis du er nødsaget til at skulle installere den udenfor. Når du så er i gang med at tjekke din tank, bør du være opmærksom på at den installeres således, at den er let at optanke.

Du kan derfor sikre dig et varmt hjem ved at tjekke din fyringsolie og din olietank – så burde I undgå at fryse senere på året.

 

Brændeovn til at opvarme boligen med

Brændeovn

En brændeovn kan være godt, når boligen skal opvarmes. Den bruges ofte som supplement til en eksisterende varmekilde. Hvis du har oliefyr eller bruger el opvarmning, så kan det helt sikkert godt svare sig, at anvende en brændeovn. Der er nemlig mindre CO2 og færre udgifter forbundet med en brændeovn. Desuden kan mange være selvforsynende med materiale eller kender måske nogle, der kan være behjælpelig med at anskaffe materiale til brændeovnen. Der er dog nogle regler, man bør rette sig efter. Ellers ender en brændeovn med både at være skadelig for dig selv og miljøet.

Luftforurening

En dårlig brændeovn, kan give luftforurening og vejrtræningsproblemer. Du skal ikke gå på kompromis med kvaliteten af din brændeovn. Det kan være svært at overskue markedets brændeovne. Alle forhandlere taler varmt om lige netop deres mærke. Derfor får man altså ikke objektiv vejledning ude i butikkerne. Men Energistyrelsen er så vidt jeg kan se en rådgivende instans, som blandt andet har til formål at vejlede forbrugere i energi og varme. De nævner på deres hjemmeside at Svanemærket er et godt mærke til brændeovne. Årsagen til det er et godt mærke, er fordi, det overholder grænserne for luftforurening med sundhedsskadelige stoffer og Svanemærket tager også hensyn til miljøet.

Skorstensfejer

Installationen af en brændeovn skal altid godkendes af en skorstensfejer inden man anvender den. Det kan derfor ikke nytte noget at snyde og installere en gammel brugt arvet brændeovn. Den vil ganske enkelt ikke blive godkendt. Alle brændeovne skal leve op til Miljøstyrelsens krav ellers er det forbudt at anvende dem.

Korrekt anvendelse

For at bruge en brændeovn, skal man også kende til korrekt anvendelse af den. Der er nogle helt simple ting, man bør rette sig efter:

  • Brug altid rent, tørt træ
  • Sørg for rigeligt luft til brændingen
  • Fyr lidt ad gangen
  • Tjek røgen. Den skal være næsten usynlig. Hvis røgen er sort og lugter fælt skal du reagere på det. Det kan ganske enkelt være materialet du har brændt
  • Brænd aldrig husholdningsrester, gamle kartoner eller andet, hvor der kan sidde plast og farlige partikler

 

Kilde: Energistyrelsen

Gode råd om rabat på din varmeregning

Der findes mange måder at spare på din varmeregning. Du kan få mange gode råd på ekstralommepenge.dk, hvor de rigtigt nævner, at en krone sparet er en krone tjent. En måde at få rabat på din varmeregning handler om boligens beskaffenhed, og den anden handler om din adfærd. Især det sidste er nem at regulere, men det kan også lade sig gøre at spare på varmen på selve bygningen.

Adfærd:

 

1. Den normale temperatur i et hus bør ligge på mellem 19 og 21 grader. Ved at sætte rumtemperaturen ned med en enkelt grad, sparer du omkring 5 % på varmeregningen. Det kan blive til mange tusinde kroner om året. Få trådløs temperaturstyring i hele huset – Living by Danfoss er en ny produktserie af moderne termostater, som sikrer optimal varmestyring og komfort på samme tid. Dermed sparer du på både energien og husholdningsbudgettet.

2. Det er godt at lufte ud i huset ofte, men med hensyn til din varmeregning er det bedre at lufte ud kort men intenst. På den måde når huset ikke at blive gennemkoldt, så opvarmningen skal begynde helt forfra.

3. Det er dyrt at varme vand. Udskift brusehovedet med en sparebruser. Det kan spare op til 50% på det varme vand.

Bygningen:

 

1. Varmen stiger til vejrs og kan derfor nemt forsvinde op igennem loftet. Derfor er det vigtigt, at loftet er grundigt isoleret. Ofte er loft-isoleringen mangelfuld og kan relativt nemt forøges med stor effekt på varmeregningen.

2. Hvis du har hulmur, der ikke er isoleret, kan det ofte betale sig at isolere dette hulrum.

3. Vinduerne er et af de mest oplagt steder at sætte ind. I gamle ejendomme er vinduerne ofte så dårlige, at man kan se et stearinlys blafre, når det står i vindueskarmen, fordi blæsten trænger ind. Det er dog vigtigt at huske, at gamle vinduer ikke nødvendigvis er dårlige, fordi de er gamle. De trænger måske bare til at slibes og males. Har du derimod udtjente termoruder, kan det betale sig at udskifte med nye energiruder, hvor isoleringseffekten kan være op mod fire gange bedre.

4. Endelig kan det betale sig at kigge en ekstra gang på fyret. Efter 10-15 år falder fyrets effektivitet, og man bør overveje at skifte til et moderne fyr.

Varmeregulering:

 

1. Der er ingen grund til, at alle værelser er fuldt opvarmede om natten, hvor du alligevel gemmer dig under den varme dyne. Mange fyr har mulighed for varmesænkning i nattetimerne, og ofte opdager du slet ikke, at temperaturen ændrer sig. Ud over, at din varmeregning falder.

2. Klimaanlæg er lidt mere avanceret end nattesænkning. Klimaanlægget tager højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter.

3. Endelig kan du overveje alternative energikilder for at spare på energien. Det kan for eksempel være solceller eller biobrændsel. Disse metoder er dog stadig så dyre, at besparelserne først viser sig i det lange løb.

 

Korrekt indstilling af din radiator

De fleste kan nok være lidt i tvivl om, hvordan man bedst indstiller sin radiator. Om dagen er det ofte let nok at indstille sin radiator, men hvad gør man om natten, når man vil sove. Bør vi helt slukke for radiatoren spørger en læser. Svaret på dette spørgsmål fremgår i bladet Ingeniøren, hvor man her får den fulde forklaring, således du opnår mest varme for pengene, så din radiator altid er indstillet korrekt.

Bør min radiator være slukket om natten?

 

Andreas Søren Johansen vil gerne vide, om radiatoren skal være tændt eller slukket, når han går i seng: »Bør man slukke for varmen om natten? Kan det virkelig passe, det er mere energi-økonomisk, at lade varmen stå tændt hele natten – i stedet for at slukke radiatorerne, når man går i seng, og tænde dem igen, når man står op? Min logik siger mig, at ‘jo varmere et rum er i et givent tidsrum, desto mere energi afgives til omgivelserne’, hvorfor man kan spare penge ved at slukke – alligevel lader det til at være ‘almen viden’, at man altid skal have varmen stående på et jævnt niveau.« Kirsten Engelund Thomsen, Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Energi og Miljø, svarer:

Svar på spørgsmålet:

 

»Er natsænkning af rumtemperaturen energibesparende? Svaret afhænger bl.a. af bygningens varmetab og varmekapacitet, temperaturforskellen mellem inde- og udetemperatur samt hvor længe der skal være slukket for varmen. Så der er ikke et enkelt svar på dette spørgsmål! Natsænkning kan være en energibesparende foranstaltning hovedsageligt i andre bygninger end boliger.

Mest at spare om vinteren

 

Det er specielt i overgangsmånederne forår/efterår, at der spares mest. Om vinteren, hvor der kan være rigtigt koldt udenfor, risikerer man at afkøle rummet så meget, at der skal anvendes ekstraordinært megen energi til igen at komme op på komforttemperaturen. Sænkningens længde har derfor stor betydning for den opnåede besparelse.

Her er et svar mere på spørgsmålet:

 

Ja, du vil spare energi ved at slukke for varmen om natten. Nej, det vil ikke være økonomisk temperaturen går for langt ned, da du kan risikere fugtskader, svampeskader og vandskader grundet sprængte varmerør og andre vandrør. Kompromiset i en beboet bolig er at sænke til f.eks. 16…18°C om natten. Hvorfor må man ikke gå lavere ned i en beboet bolig?: Hindre at dugpunktet nås ved den “værste” kuldebro. Ellers vil der her dannes fugt fra luften. En ubeboet bolig (f.eks. sommerhus) kan godt tåle at blive sænket endnu mere – f.eks. 10°C. Dog skal alle fyldte vandrør være over 0°C, selv ved hård frost. Grundet til, at man her kan gå længere ned er, at der ikke er mennesker som transpirerer fugt.

Generelle råd om varmebesparelser

 

  • Hold en temperatur på cirka 21 grader i husets opholdsrum. Det giver den bedste balance mellem komfort og varmeforbrug.
  • Hold en lavere temperatur i soveværelse og rum, hvor du kun opholder dig i kort tid. For eksempel 18 grader.
  • Luk ikke helt for varmen i rum, du ikke bruger. Indstil altid temperaturen på mindst 10 grader, ellers bortfalder forsikring ved fugtskader, for eksempel i form af råd eller svamp.
  • Hvis du installerer dag/natsænkningssystem, der om natten sænker temperaturen i boligen med 4 til 5 grader, kan du spare 10 til 15 procent på energiforbruget. Temperaturen bør dog ikke sænkes til under 16 grader, for så går besparelsen tabt ved genopvarmning.
  • Luk dørene mellem rum med forskellige temperaturer. Ellers opstår der let træk, og det reducerer energibesparelsen.

 

 

 

Køb billig fyringsolie pris er vigtig

Når man undersøger fyringsolie pris, så skal man naturligvis undersøge hele oliemarkedet grundigt, da der er en voldsom konkurrence blandt olieselskaberne. Der er enormt mange milliarder på spil på oliemarkedet, hvor ofte kun de store giganter kan overleve konkurrencen. Der findes ofte priskrige sted, hvor de reelt sætter penge til for blot at bevare deres position på verdensmarkedet. Man kan eksempelvist se Dansk Shell har i mange år drevet servicestationer i Danmark, hvor de reelt ingen indtjening har haft, på trods af deres høje priser. Nu har de valgt at stoppe for driften af disse tankstationer pga. den voldsomme konkurrence fra lavprisselskaberne, hvoraf Shell naturligvis også er repræsenteret, da deres selskabskonstruktion er enorm og uigennemsigtig. Det er klart, at man må satse på de områder, som giver det bedste afkast, så må kundeservicen komme i anden række. Danskerne har i hvert fald vænnet sig til at tanke selv på tankstationerne og især hos de billige discountselskaber, hvor man ofte kan spare 25-50 øre pr liter benzin eller diesel. Nøjagtig samme tendens er gældende på markedet for fyringsolie.

Hold nøje øje med fyringsolie pris

 

Der kan igen oftest spares 25-50 øre pr. liter fyringsolie, hvis man køber den på det rigtige tidspunkt. Når vi taler om 1.000-2000 liter eller mere, så kan der nemt spares over 1.000 kr. pr. levering, hvilket jo er mange penge at spare udelukkende ved at tænke fremadrettet og strategisk. Du kan sammenligne det med at følge vekselkurserne på valuta. Såfremt du ved, at du skal bruge en bestemt valuta indenfor et år, så kan du enten vælge at købe valutaen, når kursen er gunstig i dit favør, men du kan også vente til at købe valutaen i sidste øjeblik, hvilket oftest er den dyreste løsning for dig. Samme udvikling kan man iagttage med fyringsolie pris, men her ved du trods alt, at du i hvert fald får brug for denne olie i løbet af året, så det kan godt svare sig at spare nogle penge ved at investere i fyringsolien på det rette tidspunkt. Et godt sted at undersøge først kan være denne hjemmeside, hvor det anerkendte olieselskab Statoil leverer svovlfri og miljøvenlig fyringsolie til en meget konkurrencedygtig pris. På siden fremgår det, at de giver kontant loyalitetsbonus til de kunder, som vælger automatisk optankning og er tilmeldt en varmekonto ordning. Derved opnår man ikke mindre end 745 kr. i rabat for hver 1.000 liter fyringsolie, hvilket er en yderst fornuftig rabat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestil fyringsolie online

Bestil fyringsolie online

Fyringsolie kan bestilles online. Det er nemt og overskueligt og du slipper for at lave en masse beregningsfejl. Bestil fyringsolie online, det er lettest. Du får endda rabat når du bestiller olien online, hvis du bestiller den hos en af de store leverandører.

Fordele ved at bestille online

Det er nemt, du skal blot udfylde et online skema. Der indtaster du størrelsen på din olietank, dit olie behov og foretrukne olietype. Desuden indtaster du, hvor hurtigt du vil have fyringsolien leveret. Jo længere tid du kan vente med at få leveret olien, jo billigere er det. Typisk kan man få leveret olien ret billigt inden for 3-5 hverdage.

Online er fremtid

Denne idé med online bestilling er i mine øjne genial. Jeg er træt af alle disse gammeldags bestillingssystemer og jubler når der er online bestilling. Det er meget irriterende, når man skal bruge tid på at ringe op og som oftest er det hurtigere, at gøre det hele online.

Bestil fyringsolie online og opnå kæmpe rabat

Hvis du eksempelvis bestiller fyringsolien Premium online hos Statoil, opnår du en rabat på 500 kr. /1000 l. Her er en oversigt over de forskellige rabatter hos en af de store fyringsolie leverandører:

  • Basis fyringsolie, rabat 400 kr. /1000 l.
  • Premium fyringsolie, rabat 500 kr. /1000 l.
  • Lev. inden for 3-15 hverdage, rabat 30 kr. /1000 l.
  • Fyld tanken helt op, rabat 40 kr. /1000 l.
  • Tilmeld automatisk lev. rabat 100 kr. /1000 l.
  • Varmekonto, rabat 75 kr. /1000 l.

Jeg prøvede at lave en simpel udregning på den fyringsolie vi bruger derhjemme og fandt ud af, at hvis jeg valgte en leverandør med en rabatordning, ville jeg få over 2000 kroners rabat. Det er for mig grund nok til at vælge et sted, der tilbyder rabat. Når man skal betale regningen på olie, kan man altid få en konto hos olieselskabet og derved betale for olien i rater.

Luft til luft varmepumpe er billigt

Opvarmning af bolig

Hvert år bruger danskerne flere tusinde kroner på opvarmning af boligen. Disse penge kunne være blevet sparet, ved at vælge en luft til luft varmepumpe. Varmepumpen kan desuden bruges som primær varmekilde i fx sommerhuse eller andre mindre boliger. Læs eventuelt om erfaringer her. 

Billig varme

Luft til luft varmepumpen producerer utrolig billig varme og det er sikkert også derfor, den har fået så enorm stor opmærksomhed på det sidste. Ud over at være meget billig er den også miljøvenlig, da den ganske enkelt blot udnytter energien i luften omkring os til at opvarme hjemmet.

Varmer også selvom det er koldt

Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro luft til luft varmepumpen kun virkede om sommeren, men det er ikke sådan det forholder sig. Selv om luften er kold, producerer den stadigvæk en masse energi, der kan anvendes til opvarmning af boligen. Man skal have et særligt luft til luft anlæg for at kunne udnytte denne type varmepumpe.

Sådan fungerer anlægget

Det kan forklares meget enkelt. Man skal bare forestille sig hvordan luft til luft varmepumpen trækker varmen i udeluften ind i hjemmet. En luft til luft varmepumpe bruger en del energi, men den er stadigvæk meget billigere end andre opvarmningsformer. For hver 1 kWh en luft til luft-varmepumpen producerer, så skaber den varme, som svarer til 3 kWh. Til sammenligning vil man kun kunne opnå et 1 kWh til 1 kWh varme forhold med en klassisk el-radiator.

Installation af varmepumpe

Det er billigt at installere en luft til luft varmepumpe. Inden for en ganske kort årrække (12 til 15 år), kan man tjene installationsudgifterne ind igen, hvis man investerer i et kvalitetsanlæg. Dette betyder, at man i årrækken derefter kan nyde ikke blot gratis, men også meget miljøvenlig varme i hjemmet grundet mindskelsen af CO2 udledningen.

Hvor meget sparer man?

Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvor meget man sparer på varmepumpeanlægget. Det afhænger af det sædvanlige vareforbrug, isolering og type pumpe. En certificeret leverandør/montør kan dog foretage meget nøjagtige beregninger af dette, inden man vælger et eventuelt anlæg.

Lovkrav og generelle krav

Desværre er der en del gråzoner, når det gælder luft til luft varmepumpen. Nogle fabrikanter lover mere end de kan holde og man risikerer at skulle betale mere end man troede. Hvis man vil være sikker på god kvalitet og et anlæg der følger loven, kan man fx vælge modeller som bærer GO’energimærket.

Miljø og energi kræver afgifter

Der er et stort puslespil, som regeringen hvert år skal få til at gå op på finansloven, når man ser på de afgifter, som man pålægger forskellige varer. Det er nemt at lægge lidt afgift oveni vand, varme og strøm regningerne. På den måde rammer afgiften jo os alle, og andre afgifter på energi er jo på brændstoffer som benzin og diesel, som rammer hele transportsektoren. Vi forbrugere håber blot på, at der ikke er tale om en skjult skatteskrue, men vi forventer jo, at afgifterne gør gavn for miljøet. Nogle gange er det svært at få tilpasset de afgifter, så de rammer rigtigt i befolkningen. Der må ikke opstå for mange smut-huller og undtagelser, så får de nye afgifter jo ikke den ønskede virkning, men måske vil sådanne afgifter måske ramme de forkerte mennesker i det lange løb. Læs mere om brændeafgiften på energibolig.dk, hvor man netop fokuserer på at lave fornuftige afgifter, som rammer rigtigt i befolkningen.

Det er nødvendigt med afgifter i samfundet

 

Forsyningssikkerhedsafgift, populært kendt som brændeafgiften, er tilsyneladende på vej til at blive droppet helt. Vi kan jo ikke undvære indtægterne fra vores mange afgifter, men samtidig må vi nøje overveje, hvilke afgifter der er brug for i samfundet. Den nye skatteminister Morten Østergaard vil annullere indførelsen af den omstridte forsyningssikkerheds-afgift. Loven bag kan ikke blive gennemført på grund af de mange problemer, den vil medføre for forbrugerne fortæller han til Børsen. Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer”, siger Morten Østergaard til Børsen.

Forsyningssikkerhedsafgift skulle finansiere dele af energiaftalen

 

Afgiften blev lanceret for at skaffe staten 2.8 milliarder kroner til at finansiere effektiviseringer i erhvervslivet, som skal sikre grøn omstilling for 3,5 mia. kr. i 2020. De mange penge skal hentes hos de danske forbrugere af brænde. Afgiften har været udskældt som et bureaukratisk mareridt, da forbrugere af træ-flis til deres bed eller til deres raftehegn, skal dokumentere med blandt andet billeder, at de ikke har tænkt sig at brænde træet af i brændeovnen. Afgiften har også været kraftigt kritiseret for at ramme de 1.6 millioner danskere, der er tilknyttet fjernvarmeværk, der anvender biomasse. Deres udgifter til varme vil allerede fra i år stige med 1300 kroner per husstand og i 2020, når afgiften ville være fuld indfaset, ville udgiften stige med 3500 kroner årligt. Tidligere skatteminister Holger K. Nielsen satte afgiftens indfasning på pause, da den stod til at træde i kraft 1. januar. Siden har de berørte ikke kunne få at vide, om skatten stod til at blive indført senere. Men nu kan de berørte danskere sandsynligvis slippe deres bekymringer. Skatteministeren har endnu ikke endegyldigt aflyst udgiften, men det forventes, at han vil forsøge at skaffe de 2.8 milliarder kroner på anden vis, skriver Børsen. Morten Østergaards forslag møder opbakning fra blandt andet de Konservative, som tidligere har nedlagt veto omkring forslaget, og SFs tidligere skatteminister, Jonas Dahl.

 

Find din fyringsolie pris og få rabat

Fyringsolie pris

Se dig for inden du bestiller fyringsolie. Det kan ende med at være en dyr fornøjelse! Udover at vælge den rigtige olie og den rigtige pris, skal leverandøren også være forsikret mod skader. Fyringsolie pris kan reduceres kraftigt, ved at købe olien et sted med rabatordning. Det kan fx være Statoil. Statoil er netop kendt for både deres fremragende kundeservice, rabatordninger og hurtig levering. Desuden kan de tilbyde forskellige typer fyringsolie, som passer til dit fyr.

Find prisen

Fyringsolie prisen findes ved at lave en lynhurtig beregning. Det tager ca. 1 minut at udfylde et online beregningsskema. Jeg har selv beregnet prisen på vort eget oliefyr og fandt, at jeg kunne spare over 2000 kroner på at fylde det op et sted med rabatordning. Da vores økonomi ikke er til store akutte udgifter, vælger vi som oftest, at betale større udgifter i rater.

Ratebetaling

Når man betaler olien på en gang, så behøver man ikke tænke så meget over sit forbrug, før næste regning kommer om lang tid. Men denne pris er meget høj, hvis man skal betale den på en gang. Eller rettere sagt, den føles meget høj. Nogle er måske nød til at bede om et lån i banken, for at kunne betale olieregningen. Men nogle leverandører har allerede forudset dette problem og tilbyder derfor ratebetalingsordning. Det er en ordning, hvor fyringsolien betales i mindre dele henover året. Det er ofte et krav, at man tilmelder sig til betalingsservice. Den månedlige udgift bestemmes af mængden af olie, der skal fyldes på og selvfølgelig også af olietypen.

Rabat når man bestiller olien

Det lyder måske lidt skørt, når man læser det. Men man får faktisk nogle steder rabat, når man bestiller olien online. Det vil sige allerede ved bestillingen reduceres prisen. Man kan også spørge sig selv om det ikke var smartere bare at nedsætte prisen med det samme, da alle vel alligevel bruger online bestilling. Men det er rent faktisk ikke tilfældet. Der er rigtig mange, der slet ikke ved, at man kan bestille olien online.

Opnå store besparelser med energiglas

Vidste du, at op til 7 % af Danmarks samlede energiforbrug siver ud i den blå luft alene på grund af utætte og dårligt isolerede vinduer? Du kan formindske dette energispild ved at investere i nye termoruder med energiglas, der langt mere effektive end traditionelle termoruder. Disse oplysninger fremgår tydeligt hos husplushave.dk, hvor man kan finde meget mere inspiration til sin bolig om besparelser på energi-udgifterne. Her fokuseres på energiglas, som kan nedsætte varme-regningen betydeligt. Her får du gode råd til, hvad du skal kigge efter.

Energiglas kan nu også fås til skråvinduer

 

Trækker det ved dine gamle vinduer? Er der træk eller føles det meget koldt ved dine gamle vinduer, kan du være helt sikker på, at de er i dårlig stand. Det vil her være hensigtsmæssigt helt at udskifte dem eller montere en forsatsramme med energiglas hen over de eksisterende vinduer. Sidstnævnte kan især være en fordel, hvis der er tale om fine bevaringsværdige vinduer, der giver huset et helt specielt og unikt udseende. I det hele taget bør du gøre det til en vane at efterse og vedligeholde dine vinduer mindst en gang om året.

Hvad er energirigtige ruder/vinduer/energiglas?

 

Energirigtige ruder og vinduer beskrives typisk ud fra tre kategorier. “Energiglas” forstås som rudeglas med en ikke synlig varmereflekterende metalbelægning. En sådan type glas anvendes både i flerlagsruder og ved forsatsruder. “Energiruder” er nye termoruder med energiglas. Disse er 3 gange så isolerende som traditionelle termoruder og kan fås fra ca. 350 kr./m2. Begrebet “Energivinduer” bruges som samlebegreb for hele vinduet. Ikke kun glasset men også rammen og karmens størrelse er vigtig. Som regel kan du spare penge ved at have et lille ramme- og karm-areal, da dette isolerer mindre godt end selve glasset.

Se efter energimærkning

 

En ny lov betyder, at alle nye vinduer i Danmark skal energimærkes, inden de sættes til salg. Der opereres med en skala fra A – F, hvoraf A er det bedste og mest energirigtige valg. Skalaen kendes fra en række andre produkter så som lyspærer, køleskabe og opvaskemaskiner og skulle gerne gøre det lettere for dig som forbruger at finde rundt i junglen af forskellige vindues- og rudetyper. I henhold loven skal du ved udskiftning af gamle vinduer vælge nye udgaver mærket A, B eller C. Kun ved bygninger, der ikke er omfattet af Bygningsreglementet (f.eks. fredede bygninger), er det lovligt at vælge en kvalitet lave end C.

Hvor meget kan jeg spare med energiglas?

 

Hvor meget du kan spare ved at udskifte dine gamle vinduer afhænger af, hvor gamle de er, hvilken stand de er i, og hvordan de står i forhold til solen. Ifølge Energivinduer.dk kan du spare mellem 3.000 og 5.000 kr. på varmeregningen årligt ved at skifte til en mere energirigtig løsning.

Beskyt miljøet med energiglas

 

Der kan være andre fordele ved en vinduesudskiftning end de rent økonomiske. Som nævnt i indledningen går op til 7 % af Danmarks samlede energiforbrug til spilde på grund af utætte eller dårligt isolerede vinduer. Vælger du et A-mærket produkt, kan du være med til at skåne miljøet. A-mærkningen står for en såkaldt energineutral løsning. Det vil sige, at vinduet lukker lige så meget varme ind, som det lukker ud.