Opnå en god varmebesparelse

Der findes faktisk en hjemmeside varmebesparelse.dk, hvor man netop fokuserer på varmebesparelse, idet hver krone sparet på varmeregningen er jo reelt set en tjent krone, ja det er faktisk mere, da besparelsen jo er skattefri, således skulle man næsten tjene to kroner for at kunne betale en krone mere på varmeregningen. Man kan her især se samme tendens som mange andre spareråd, at isolering og efterisolering er vejen frem til at spare store penge på varme-regningen. Især papirisolering mener man har en gylden fremtid, da det er billigt og effektivt, samtidigt med at det er miljøvenligt.

Spar penge på varmeregningen

 

Der er basis for store varmebesparelser, når det kommer til isolering af et hus. I mange huse, specielt af ældre dato, er isoleringen så ringe, at varmen siver ud i takt med, at kulde udefra lige så let trænger ind i huset. I de fleste tilfælde vil dette resultere i, at husets radiatorer forgæves arbejder for fuld tryk, for at opretholde en stabil temperatur, og man opnår alt andet end en varmebesparelse. Temperaturen i huset vil ikke være stabil, og der er ikke nogen vej udenom, at stort set alle andre løsninger end en efterisolering må betragtes som lappeløsninger. En effektiv, varig og billig måde at efterisolere på, med henblik på varmebesparelser, er papiruld. Papiruld har vist sig at være markant mere effektivt end eksempelvis mineraluld, som materiale til isolering. Amerikansk forskning viser, at der, i et eksempel med to ens huse, isoleret med henholdsvis papiruld og mineraluld, er en varmebesparelse på op mod 25 procent fra mineraluld til papiruld. Altså giver en isolering eller efterisolering med papiruld ikke bare et bedre indeklima i huset, der er også adskillige tusinde kroner i varmebesparelser at hente årligt.

Glem ikke miljøet

 

Man kan næsten ikke sige varmebesparelse uden også at sige miljø. Ethvert vellykket forsøg på at nedbringe energiforbruget i det daglige er et skridt i den rigtige retning, når det kommer til klimaet. Og en varmebesparelse på 25 procent svarer til, at husstandens energi-forbrug på varmeområdet nedsættes med op mod en fjerdedel. Undersøgelser viser, at varmeforbruget i et dansk gennemsnitshjem kræver, at der udledes tre et halvt ton Co2 hvert år – alene for at varme hjemmet op. Altså kan man med en efterisolering opnå en varmebesparelse, som skåner miljøet for næsten et ton Co2 hvert eneste år.

 

 

 

Isolering og varmepumpe er guld værd

Man kan nemt og effektivt nedbringe sin varmeregning ved dels at efterisolere sit hus, og eventuelt bør man også skifte over til varmepumpe. Disse gyldne råd kan man læse mere om på dfpb.dk, hvor man hjælper hinanden med nyttige råd om besparelser i husholdningsbudgettet.

Nedbring din varmeregning

 

En effektiv måde at nedbringe sin varmeregning på er selvfølgelig at sørge for, at ens hus er velisoleret. Hvis ens hus ikke er bygget i dette årtusinde, er der en stor sandsynlighed for, at man med god for-tjeneste kan sætte et efterisoleringsprojekt i gang for at optimere ens varmeeffektivitet – den andel af varmen, som ens varmeapparater producerer, der bliver i huset. Dette kan gøres ved at få et firma med speciale i isolering til at gennemgå ens hus systematisk for at finde alle de punkter i huset, hvor isoleringen ikke er optimal. Selv kan man undersøge dette og få en fornemmelse af det ved at gå en tur rundt langs ydervæggene og mærke efter, om der er nogle områder på overfladerne, der er koldere end resten. Det er nemlig et tegn på, at isoleringen ikke er effektiv i det område. Man kan også gå ind på energistyrelsens hjemmeside og udfylde en formular med en masse tal og oplysninger om éns hus – så giver deres beregner et bud på, hvor gavnligt en efterisolering af huset kan være, og hvor man måske især skal have fokus på. Hvis det viser sig, at man vil kunne spare en væsentlig mængde penge på at få sit hus efterisoleret, kan man overveje, om man har lyst til at nedbringe sin varmeregning yderligere.

Suppler med en varmepumpe

 

Dette kan gøres ved at kombinere efterisoleringen med installationen af en varmepumpe. En varmepumpe er en installation, der på den ene eller anden vis omdanner noget koldt til varmt luft. Der findes forskellige typer af varmepumper, som fx den meget almindelige luft-til-luft varmepumpe. Alt efter, hvor stort ens hus er, og hvor stort behovet for opvarmning er, er der forskellige varmepumper, der vil dække ens individuelle behov. En varmepumpe kan for det meste være en meget energibesparende investering – og noget, som også kan mærkes på varmeregningen.  Hvis ens hus er velegnet til at få en varmepumpe installeret, står man i udsigt til store besparelser alt i alt – men om man skal supplere efterisoleringen af sit hus med en sådan installation er selvfølgelig afhængigt af de forhold, som huset byder. Ud over den besparelse, der er forbundet med at få foretaget sådan en gennemgående renovation af sit hus, er der også nogle miljø-mæssige forhold, som kan være værd at drage med ind i sine overvejelser. Hvis man går op i miljøvenlighed, er efterisolering og installation af en varmepumpe en oplagt mulighed for at gøre noget godt for miljøet.

 

Rockwool kontra papiruld

Der har været flere pressemeddelelser fremme om papiruld er bedre end normal mineraluld, men nu har denne kamp måske fundet en vinder. Man kan læse på Rockwools hjemmeside om en afgørelse, som gør, at papiruldsbranchen ikke længere må markedsføre sig som tidligere, hvor de førte sig frem som bedre end mineraluld. Uanset hvad er begge typer af isolering fremragende, men man bør da overveje forskellene mellem disse, og det håber jeg denne artikel bidrager til at fortælle om fordele og ulemper ved både mineraluld og papiruld.

Vælg mellem mineraluld eller papiruld

 

Når man vælger isoleringsprodukt, er der en række forhold, som bør indgå i overvejelserne. Efterisoleringen foretages naturligvis med det hovedformål at spare på varmen, men det er vigtigt at være opmærksom på andre forhold, såsom fugt og brand. Dertil kommer miljøaspektet. Læs nedenfor om fordelene ved at vælge ROCKWOOL isolering frem for efterisolering med papir-uld. Isoleringsprodukters evne til at holde på varmen angives som lambdaværdi. Jo lavere lambdaværdi, desto bedre isolering. ROCKWOOL isolering til hulmur (granulat) har en lambdaværdi på 38. Loftganulat er lamda 42. Der er en fælles europæisk standard for måling og angivelse af lambdaværdi for mineraluld. Isoleringsevnen for ROCKWOOL  stenuldsisolering  er angivet i CE-mærket. Der er ingen fælles retningslinjer for angivelse af isoleringsevnen i de forskellige papirisoleringsprodukter. Der er forskel på den isoleringsevne, som angives af forskellige papirisoleringsfirmaer, men i oversigten fra varmeisolationsforeningen, VIF, opgives lamdaværdien som lambda 40 for produkter fra Papiruld Danmark. Dertil kommer isolering med batts. ROCKWOOL isoleringsbatts fås i lambda 34 eller 37. Et af de mest solgte ROCKWOOL Batts er de såkaldte FLEXIBATTS. De har to fleksible zoner, hvilket betyder, at de tilpasser sig konstruktionen, så man undgår spalter og dermed varmetab. Lambdaværdi bør dog sættes overfor andre egenskaber ved isoleringsproduktet så som fugtafvisning og brandegenskaber.

Rockwool får medhold i sag mod papiruld

 

Papiruld Danmark er i dag blevet dømt for vildledende og utilbørlig markedsføring i Sø- og Handelsretten. Det betyder blandt andet, at Papiruld Danmark ikke må markedsføre papiruld som ’miljørigtigt’ og uden sundhedsrisici og påstå, at det er lige så brandhæmmende som stenuld. Papiruld Danmark må ikke markedsføre sit produkt som ’miljørigtigt’ eller lige så brandhæmmende som stenuld. Det er konklusionen, efter at Sø- og Handelsretten i dag har afsagt dom i sagen mellem Papiruld Danmark og ROCKWOOL A/S. Det er ROCKWOOL A/S, der har lagt sag an mod Papiruld Danmark for vildledende, udokumenteret og utilbørlig markedsføring, og her er der stor tilfredshed med dommen:

”Både miljøet og forbrugerne taber, når virksomheder vildleder omkring produkters miljøegenskaber og sundhedsricisi. Derfor er det positivt, at der med dagens dom bliver dannet en klarere præcedens for, hvilke konkrete krav et produkt skal leve op til for at kunne kaldes miljøvenligt. Dommen slår fast, at forbrugerne skal beskyttes, og at gældende regler skal overholdes af såvel store som små aktører”, siger Thomas Kähler.

 

Smart termostat med intelligent varmestyring

Danfoss er en stor verdens berømt dansk virksomhed, som nok er blandt verdens førende indenfor termostater og varmestyring. Vi har grund til at være stolte af Danfoss, som nu har lanceret en ny form for intelligent varmestyring, hvilket man kan se mere om på Bolius.dk, hvor man her kan erfare, at de nye termostater selv regulerer temperaturen afhængigt af tidspunktet på døgnet og afhængigt af vinduernes position. Kort sagt har man flyttet noget af den menneskelige beslutning ind i selve termostaterne.

Intelligent varmestyring

 

Med nye termostater fra bl.a. Danfoss og Nest er det blevet muligt at styre radiatorer på en intelligent måde. Termostaterne kan bl.a. skrue ned for varmen om natten, og når vinduerne åbnes. Selv om du har almindelige radiatorer, er der mange måder, du intelligent kan styre varmen på i dit hjem. I USA kan man købe termostaten Nest, der er koblet på internettet og lærer af beboernes vaner, så den fx selv skruer ned for varmen, når det er sengetid, eller når du skal på arbejde. Nest kan også skrue op, så det er varmt, når du står op eller kommer hjem fra job. Du kan også selv styre termostaterne med din smartphone via en app.

Termostaten skruer ned for varmen, når vinduet åbnes

 

Helt så langt er udviklingen ikke kommet endnu i Danmark, men den er godt på vej. Fx har den elektroniske termostat living eco fra Danfoss en åbent vindue-funktion, der automatisk lukker for varmen, når du lufter ud, mens feriefunktionen automatisk skruer ned for temperaturen, når du tager på ferie – og sørger for, at der er varmt, når du kommer tilbage. Du kan også indstille termostaten til en bestemt temperatur om natten, og når ingen er hjemme, eller til en højere temperatur, når I er hjemme – fx til 21 grader fra kl. 6-8 om morgenen og igen fra kl. 15-23.

Styr alle termostater med Danfoss Link

 

Living eco termostaterne styres hver for sig, mens living connect termostater fra Danfoss også kan styres sammen via den berørings-følsomme skærm, Danfoss Link, så du både kan styre varmen i et enkelt rum eller i alle rum. Det er endnu ikke muligt at styre Danfoss-termostaterne via din smartphone, men en app, der gør det muligt, er ved at blive udviklet og kommer formentlig på markedet i 2014. Bl.a. også firmaet Honeywell har termostater til radiatorer, der kan tidsindstilles.

Spar på varmen med nye termostater

 

Ansvarlig fagekspert for energi i Bolius, Morten K. Mathiasen, ser flere fordele i at få nye termostater. Living connect termostater fra Danfoss også styres intelligent. Det kan begrænse dit varmeforbrug.

– Jo nyere, jo bedre. Nye termostater er hurtigere til at regulere varmen, så temperaturen ikke svinger for meget, og det er jo det, der koster. Man kan typisk spare 50-100 kr. om året pr. termostat, og da en termostat ca. koster 300-500, er det tjent ind på 5 år, siger han.

Skift den gamle termostat ud

 

Generelt mener energieksperten, at det kan betale sig at skifte termostaten ud med en ny, hvis termostaten er fra før 1985. Eller hvis du er meget væk i weekenden og har lange arbejdsdage – her er det muligt at spare meget ved at indstille termostaterne til at sænke temperaturen.

– Og hvis du begynder at have for mange problemer med termostaten – hvis ventilnålen fx sætter sig fast hele tiden – kan du overveje at skifte den. Jeg var ude hos en ældre dame, hvor ventilnålene havde sat sig fast, så varmen buldrede der ud af, og det gav hende en stor varmeregning, fortæller Morten K. Mathiasen.

 

Spar mange penge på dine varmeudgifter

Det er ikke kun dine varmeudgifter, som du kan spare på, det samme gælder også for vandregningen og elregningen. Du kan sammenlagt spare tusindvis af kroner på el, vand og varmeudgifter. Dansk Energi har hjulpet med disse tal, og de er offentliggjort på Bolius.dk, hvor man kan læse mere om besparelser på sine varmeudgifter mm.

Så meget kan spares på varmeudgifter

 

Her får du gode råd til, hvordan du nemt sænker dine udgifter til el, vand og varme.

Spar 1.853 kr. på el årligt

Indstil køleskab på 5 grader i stedet for 2 grader: 50 kr.

Sæt fryseren til -18 i stedet for -21 grader: 66 kr.

Brug mindre vand til at koge kartofler og grønsager: 86 kr.

Bag brød samtidig med, at du steger i ovn: 59 kr.

Brug opvaskemaskinen 4 gange om ugen på 50 grader: 51 kr.

Fyld vaskemaskinen og spar én 40 graders vask om ugen: 35 kr.

Vask en ugentlig vask på 60 grader i stedet for 90 grader: 78 kr.

Brug tørretumbleren 1 gang i stedet for 3 gange ugentligt: 429 kr.

Cirkulationspumpe på 60 grader slukkes 4 måneder: 288 kr.

Sluk 2 40 watt pærer 4 timer dagligt: 193 kr.

Udskift 60 watts pære med 15 watt A-Pære: 109 kr.

Sluk tv, radio, dvd, pc: 409 kr.

Besparelse 1.123 kWh: 1.853 kr.

Spar på el

 

Husejere bruger dobbelt så meget el som folk i lejlighed. Det skyldes bl.a., at husejere har flere hårde hvidevarer som opvaskemaskine og tørretumbler, og at der går el til fyr og cirkulationspumpe. Ifølge Dansk Energi kan du som husejer relativt nemt spare 1.850 kr. om året. Besparelsen er lidt mindre for folk i lejlighed. Hvis du slukker al dit elektronik i stedet for at have det på standby og kun bruger din tørretumbler en gang om ugen, har du allerede sparet over 800 kr. årligt. Du kan for alvor spare på strømmen ved at udskifte din elektronik og hårde hvidevarer til energibesparende varianter.

Spar på vand

 

Vandpriserne varierer, men de fleste betaler omkring 50 kr. pr. m3 vand. En almindelig familie i hus bruger 170 m3 om året. Allerede i år og de kommende år vil prisen stige voldsomt. Derfor er det et godt sted at spare.

Tage brusebade i stedet for karbade.

Lukke vandet, når du børster tænder.

Fylde vaske- og opvaskemaskine.

Vaske grønsager i balje.

Afkøle vand i køleskab i stedet for at lade hanen løbe.

Vande haven med opsamlet regnvand.

Installere sparebruser.

Sørge for, at hanerne ikke drypper.

Sørge for, at toilettet ikke løber.

Hvis en familie på fire installerer en sparebruser til 200 kr. og reducerer badetiden til 10 minutter i alt, så venter en besparelse på 1.800 kr. om året. Det viser udregninger fra Energitjenesten.

Spar på varme

 

Den bedste måde at spare på varmen er at skrue ned for den. Det er også afgørende for varmeregningen, hvor meget varme du trækker ud af vandet. Jo lavere temperatur vandet har, når det løber ud af radiatoren, desto bedre er varmen blevet udnyttet. Store radiatorer sænker vandets temperatur bedre, fordi de opvarmer mere effektivt.

 

Stil alle radiatorer på 3.

Opvarm med flere radiatorer i stedet for én.

Luft ud en gang dagligt med slukkede radiatorer.

Hold temperaturen på mindst 14 grader, når du er på ferie.

Hold temperaturen på mindst 16 grader, når du er hjemme.

Selv inden for samme kommune er der meget store forskelle på varmepriser.

Derfor er den største besparelse at flytte til en bolig med billig varme.

Det er også en god idé at energirenovere dit hus. Du kan bl.a. efterisolere og få nye superlavenergiruder.

 

 

Spar penge på varmen ved at låne i banken

Din bank kan ofte vise sig meget forstående, når du kommer og anmoder om et lån, men kun hvis det er til at lave energibesparelser i hjemmet. Hvis du tager ned i banken og vil låne penge til en fest eller en større bytur eller udlandsrejse, så er der straks større problemer med at bevilge et lån til forbrug. Normalt vil banken nemlig gerne hjælpe dig med at slippe billigere på dine faste udgifter til energi-udgifter, så måske kan du låne 100.000 kr. i banken, så kan du spare måske 10.000 kr. årligt på energiudgifter til strøm og varme. Du kan jo overveje nye vinduer eller efterisolering. For banken er denne type investering yderst fornuftig, idet banken har en slags pant i dit hus, som vil stige i værdi pga. dit lån. Læs flere detaljer om de muligheder om at låne penge i din bank hos eksempelvis Middelfart Sparekasse.

Tag dine regninger med ned i banken

 

For mange boligejere, der bor i ældre huse med ringe isolering og gamle vinduer kan specielt de danske vintermåneder være en både kold og dyr fornøjelse – og med udsigten til stadigt stigende energi-priser er energioptimering blevet et varmt samtaleemne. Når man taler om energioptimering, er det vigtigt at se på boligens klima-skærm, der er alle de elementer, som holder varmen inde i boligen. Det er ikke kun isolering men også vinduer, døre, ydervægge og taget.

Efterisolering af hulmur

 

”Det kan næsten altid betale sig at efterisolere en hulmur, hvis der ikke er isoleret i forvejen, eller der er isoleret med et forældet materiale. I et gennemsnitshus siver op til 30 % af varmen ud gennem ydervæggene, og det kan efterisolering forhindre. Investeringen er relativ billig, og besparelsen er til at mærke. Huse fra før 1965 har som regel ikke nogen isolering af hulmuren”, forklarer Kim.

Årlig besparelse: ca. 3-10.000 kr.

Investering: ca. 18-25.000 kr.

Det er ikke kun hulmuren, der er værd at efterisolere. Du kan også slanke varmeregningen ved at isolere gulv, kælder, ydervægge, sokkel, loft og tag. Også her er investeringen relativ lav i forhold til besparelserne.

Lavenergivinduer

 

”Er dine vinduer punkterede, har enkeltlagsglas eller nedslidt ramme, kan det typisk betale sig at skifte til lavenergivinduer. I et gennemsnitshus forsvinder 14 % af varmen ud gennem vinduerne. Der er ingen tvivl om, at vinduer med kun et lag glas isolerer dårligt, men almindelige termoruder holder heller ikke nær så godt på varmen som moderne energiruder. Har dit hus vinduer, der er 10 år gamle eller ældre, er der som regel varmepenge at spare ved at udskifte vinduerne”, fortæller Kim.

Årlig besparelse: ca. 4.000 kr.

Investering: ca. 95.000 kr. for vinduer i et parcelhus på 130 m².

Sænk rumtemperaturen – bare en smule

 

”Den nemmeste måde at spare på energien er at skrue ned for varmen – det koster ikke noget, og du kan spare mange penge. Har du et moderne varmeanlæg, kan det normalt programmeres til at skrue ned for varmen, når du ikke er hjemme, eller når du sover”, slutter Kim.

Sænker du temperaturen med blot én grad, kan du spare 5 % på varmeregningen.

Energilån

 

I Sparekassen vil vi gerne hjælpe dig med at skrue ned for energi-forbruget og dermed give dig besparelser på varmeregningen. Vi tilbyder derfor et Energilån, hvor du til en lav rente kan låne penge til tiltag, der nedsætter dit energiforbrug.

 

 

 

Stadig masser af muligheder for tilskud

Regeringen i Danmark har i mange år givet tilskud til de boligejere, som ville udskifte det gamle udbrændte oliefyr til en ny mere effektiv model eller til en mere klimavenlig energiløsning såsom solvarme. Der er stadig mulighed for at opnå tilskud til disse løsninger fremgår det af hjemmesiden energibolig.dk, hvor man her nævner et tilskud til håndværkerudgiften samt et tilskud til udskiftning af oliefyr.

Opnå tilskud til udskiftning af oliefyret

 

Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og derfor får vi hos Energibolig.dk i øjeblikket rigtig mange forespørgsler på udskiftning af gamle oliefyr. Husk at du i den forbindelse kan spare mange penge, når du benytter dig af håndværkerfradraget. Er dit oliefyr ved at have nogle år på bagen, kan du spare rigtig mange penge ved at udskifte det. Problemerne ved et gammelt oliefyr kan være mange: Oliefyr med mere end 15 år på bagen brænder dårligere og er således væsentligt dyrere i drift end andre opvarmningsformer. Dette kan være et resultat af, at både oliebrænderen og oliekedlen er så slidte, at det koster på effektiviteten samt på løbende udgifter til reparation. Derudover er olie en af de dyreste opvarmningsformer – prisen på olie har længe været stigende, og man regner med, at det vil fortsætte sådan. Slutteligt er det af afgørende betydning, at oliefyr er yderst skadelige for miljøet, fordi de udleder partikler og CO2.

Spar penge med håndværkerfradraget

 

Regeringen har valgt at forlænge BoligJobordningen, så den er gældende til og med 2014. Da den kun gælder på årsbasis, har håndværkerne fået ekstra travlt her mod slutningen af året, idet mange øjner chancen for at få udskiftet deres gamle oliefyr inden årsskiftet for dermed at få den fulde fortjeneste af fradragsordningen for i år. Hos Energibolig.dk har vi, blandt andet for at imødekomme de mange forespørgsler omhandlende udskiftning af oliefyr til et nyt og kondenseret eller til en helt anden opvarmningsform, foretaget en ansigtsløftning af vores side: www.tilbud-oliefyr.dk, hvor du kan finde information om de forskellige opvarmningsformer. Derudover kan du se en række priseksempler samt eksempler på, hvad du kan få i håndværkerfradrag og i tilskud. Du har også mulighed for at lægge din opgave i udbud, hvorefter vi vil indhente et uforpligtende tilbud til dig fra en af vores garantidækkende leverandører.

Få tilskud når du udskifter dit oliefyr

 

I forbindelse med regeringens 2020-plan har man ligeledes besluttet, at der gives tilskud til udskiftning af oliefyr. Hos Energibolig.dk kan vi hjælpe dig med søge tilskuddet frem for, at du selv skal ordne det. Vi giver dig et af landets højeste tilskud, og når arbejdet er udført, ryger pengene direkte ind på din konto. Det kræver blot, at du får en af Energibolig.dk’s garantidækkende leverandører til at udføre arbejdet for dig, eller du søger tilskuddet, inden du går igang med opgaven. Er dit oliefyr fra før 1977, gives der desuden et højere tilskud, hvorfor der i dette tilfælde er ekstra meget at spare ved en udskiftning.

 

 

 

Tænk over dette inden du køber brændeovn

Brændeovn

Hvis du har oliefyr eller bruger el til at opvarme din bolig med, så kan det være en idé at skifte varmekilden ud med en bedre og mere miljørigtig løsning. Nogle vælger en brændeovn til at supplere energitilførslen med. Spørgsmålet er om en brændeovn overhovedet er en god løsning. Hvis man købe en forkert brændeovn, kan der komme luftforurening i dit hjem og du risikerer at blive syg. Endnu værre er det hvis du har små børn eller større børn for den sags skyld. Hvornår opdager man, at man havde lavet et fejlkøb? Når man er blevet syg eller inden man er blevet syg. Derfor er det så enormt vigtigt, at tænke sig om inden man køber en brændeovn. Det kan ikke nytte noget, at man tror, at forhandlerene informerer om det hele. Man har selv et ansvar. Man skal også huske at kontakte en skorstensfejer inden brændeovnen tages i brug, dette er selvfølgelig med til at sikre sikkerheden.

Tænk over brændeovnenes funktion

En brændeovn leverer kun varme til det rum den står. Derfor egner den sig bedst til supplerende opvarmning. Det kan altså ikke nytte noget at fyre løs og så tro at hele hjemmet bliver opvarmet. Du risikerer bare en ulige fordeling af varme og nogle rum, der bliver helt ulidelige at opholde sig i.

Tænk over pladsen

Hvad hjælper det at anskaffe sig en brændeovn, hvis man ingen plads har til at opbevare brænde. Når man køber brænde er det sjældent tørt nok til direkte anvendelse og skal først ligge og tørre i et stykke tid.

Tænk over din skorsten

Din skorsten skal være intakt, den skal være velfungerende og må ikke have skader. Mange skorstene er slet ikke gode nok og de fleste glemmer at få tjekket dem af en skorstensfejer inden de anvender brændeovnen. Det er især førstegangskøber der kan havne i denne risiko. De skal huske at undersøge, hvornår sidste syn på skorstenen var og om der var nogen anmærkninger. Desuden kan kommunen blande sig i skorstenens udseende. Hvis din skorsten er for lav, kan de kræve den gøres højere. Ligeledes kan kommunen kræve at du ikke generer dine naboer med røg.

Kilde: Energistyrelsen

Udnyt din varme bedst muligt

I din bolig kan du måske ikke gøre mere for at købe din varme billigere, så det eneste din familie kan gøre nu er at tænke mere energivenligt og klimavenligt. Samtidig vil I jo også opnå en billigere varmeregning, hvilket igen er godt for både miljøet og økonomien. Læs flere gode råd om at spare på din varme i Jyllands-Posten. Her kan du læse om 9 nemme oplagte steder til at spare på din varme, så det er bare med at komme i gang med at få bedre vaner.

Ni nemme råd til at holde på varmen

 

Hvad kan du nemt gøre for at få din bolig til at blive eller føles varmere, når det er koldt udenfor?

 

1. Træk gardinerne og persienner for om aftenen og natten – det er med til at forhindre varmetab fra vinduerne. Om dagen skal du trække gardiner og persienner fra, så den sparsomme sol kan bidrage med varme til rummene.

 

2. Hold nogenlunde ensartet temperatur i huset. Det kan skabe træk i huset, hvis nogle rum er meget koldere end andre, og hvis den varme luft trænger ind i de kolde rum, kan det skabe kondens og risiko for skimmelsvamp.

 

3. Flyt sofaen væk fra radiatoren. Når en sofa eller andre møbler står lige foran en radiator, giver radiatoren mindre varme, og varmen har svært ved at fordele sig ud i rummet. Det anbefales, at der er en afstand på 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.

 

4. Læg et tæppe ved sofaen, arbejdspladsen, eller hvor du opholder dig meget – så føles det varmere og mindre fodkoldt.

 

5. Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt, når det er rigtig koldt så sænkes temperaturen indenfor mindre. Luft ud med gennemtræk 2-3 minutter 5 gange om dagen frem for de normale 5-10 minutter 3 gange om dagen. Sluk for din varme imens.

 

6. Drop den automatiske natsænkning af temperaturen på dit oliefyr eller gasfyr, når det er bidende koldt. Du kan også justere den, så den sænker temperaturen til 20 grader i stedet for 18 grader om natten.

 

7. Luk ventilationsriste til i kælder, krybekælder, skunk, loftrum eller lignende, hvis der er meget lave temperaturer og stærk blæst i et par døgn, – så mindsker du træk. Husk STRAKS herefter at åbne for ventilationen – ellers risikerer du råd og svampeskader.

 

8. Hasp vinduet både oppe og nede. Mange glemmer eller undlader at sætte begge hasper på vinduet igen – derved slutter vinduet ikke tæt og megen varme ryger ud gennem den øverste del af vinduet.

 

9. Test om dit vindue slutter tæt til karmen med papirstrimmel-testen: Åbn vinduet og sæt en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen og luk så vinduet igen. Træk strimlen ind mod dig selv. Hvis strimlen yder meget modstand og måske endda går i stykker, når du river, er vinduet ret tæt. Smutter den derimod lige ud fin og hel, slutter dit vindue ikke tæt nok til karmen, og derved får du kulde og træk i din bolig.

Vigtigt at vælge den rette isolering

Der findes mange hjemmesider og aviser, som i mange år har opfordret alle boligejere til at få efterisoleret bygningerne i Danmark, så man kan spare tusindvis af kr. til unødvendig opvarmning. Derfor stilles der næsten hvert år nye krav i Bygningsreglementet til kravene om isolering i nyopførte bygninger, idet man hele tiden finder nye fordele ved at isolere bedst muligt. Så længe man kan holde varmen i bygningen, derved sparer man jo fyringsudgifter, så isolering er altså en stor og vigtig kilde til besparelser på varmen. Det danske firma Rockwool er jo verdensberømt for at have leveret god isolering verden over i mange år, og på deres hjemmeside kan man finde gode råd om isolering og efterisolering.

Husk både isolering og efterisolering

 

Man bør starte med en loftisolering, da varmen jo stiger til vejrs. Bygninger står i dag for omkring 40 % af energiforbruget. Udgifterne til opvarmning er i dag de højeste nogensinde, og tendensen er fortsat stigende. I den sammenhæng er et stort problem, at vi faktisk spilder størstedelen af vores dyrt betalte energi som følge af for dårligt isolerede bygninger. Få et indblik i hvorfor det kan betale sig at starte med loftisolering. I forbindelse med en efterisolering af boligen er det således afgørende som det første at minimere det faktiske energiforbrug mest muligt og nedsætte varmetabet og CO2 udledningen maksimalt. Ud fra en økonomisk betragtning skal dette helst ske gennem en investering med kortest mulig tilbagebetalingstid. Begge dele opfyldes, når bygningen efterisoleres. Beregninger fra Force Technology viser f.eks., at en typisk ROCKWOOL loftisolering på 250 mm installeret i et dansk hus på ca. 150 m2 sparer sig hjem på under en halv fyringssæson. Faktisk sparer de samme 250 mm loftisolering hele 503 liter fyringsolie pr m2 over 50 år. Generelt vil forbedring af isoleringen i en villa med øget loftisolering og indblæsning i dårligt isolerede hulmure kunne give en årlig besparelse på varmeregningen på op imod 10.000 kr. Ud over at efterisolering sikrer den største umiddelbare energi-besparelse, et lavere CO2 forbrug og den kortest mulige tilbage-betalingstid er en anden gevinst et væsentligt forbedret indeklima.

Flere typer af isolering

 

Man kan jo vælge mellem flere typer af isolering:

  • Mineraluld /Stenuld (Rockwool)
  • Flamenco / Polystyren/skum
  • Papiruld / Papirisolering
  • Hør
  • Træfiber
  • Halm
  • Perlite

Det endelige valg af isolering afhænger oftest af pladshensyn, tilgængelighed eller prisen.

 

Billede: ilovebutter