Miljø og energi kræver afgifter

Der er et stort puslespil, som regeringen hvert år skal få til at gå op på finansloven, når man ser på de afgifter, som man pålægger forskellige varer. Det er nemt at lægge lidt afgift oveni vand, varme og strøm regningerne. På den måde rammer afgiften jo os alle, og andre afgifter på energi er jo på brændstoffer som benzin og diesel, som rammer hele transportsektoren. Vi forbrugere håber blot på, at der ikke er tale om en skjult skatteskrue, men vi forventer jo, at afgifterne gør gavn for miljøet. Nogle gange er det svært at få tilpasset de afgifter, så de rammer rigtigt i befolkningen. Der må ikke opstå for mange smut-huller og undtagelser, så får de nye afgifter jo ikke den ønskede virkning, men måske vil sådanne afgifter måske ramme de forkerte mennesker i det lange løb. Læs mere om brændeafgiften på energibolig.dk, hvor man netop fokuserer på at lave fornuftige afgifter, som rammer rigtigt i befolkningen.

Det er nødvendigt med afgifter i samfundet

 

Forsyningssikkerhedsafgift, populært kendt som brændeafgiften, er tilsyneladende på vej til at blive droppet helt. Vi kan jo ikke undvære indtægterne fra vores mange afgifter, men samtidig må vi nøje overveje, hvilke afgifter der er brug for i samfundet. Den nye skatteminister Morten Østergaard vil annullere indførelsen af den omstridte forsyningssikkerheds-afgift. Loven bag kan ikke blive gennemført på grund af de mange problemer, den vil medføre for forbrugerne fortæller han til Børsen. Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer”, siger Morten Østergaard til Børsen.

Forsyningssikkerhedsafgift skulle finansiere dele af energiaftalen

 

Afgiften blev lanceret for at skaffe staten 2.8 milliarder kroner til at finansiere effektiviseringer i erhvervslivet, som skal sikre grøn omstilling for 3,5 mia. kr. i 2020. De mange penge skal hentes hos de danske forbrugere af brænde. Afgiften har været udskældt som et bureaukratisk mareridt, da forbrugere af træ-flis til deres bed eller til deres raftehegn, skal dokumentere med blandt andet billeder, at de ikke har tænkt sig at brænde træet af i brændeovnen. Afgiften har også været kraftigt kritiseret for at ramme de 1.6 millioner danskere, der er tilknyttet fjernvarmeværk, der anvender biomasse. Deres udgifter til varme vil allerede fra i år stige med 1300 kroner per husstand og i 2020, når afgiften ville være fuld indfaset, ville udgiften stige med 3500 kroner årligt. Tidligere skatteminister Holger K. Nielsen satte afgiftens indfasning på pause, da den stod til at træde i kraft 1. januar. Siden har de berørte ikke kunne få at vide, om skatten stod til at blive indført senere. Men nu kan de berørte danskere sandsynligvis slippe deres bekymringer. Skatteministeren har endnu ikke endegyldigt aflyst udgiften, men det forventes, at han vil forsøge at skaffe de 2.8 milliarder kroner på anden vis, skriver Børsen. Morten Østergaards forslag møder opbakning fra blandt andet de Konservative, som tidligere har nedlagt veto omkring forslaget, og SFs tidligere skatteminister, Jonas Dahl.