Opvarmning i fremtiden

Det er ikke irrelevant fremtidsmusik, når man i dag diskuterer opvarmningen i samfundet i år 2050 og fremover. Vi er alle med til at forme fremtiden, og vi må være indstillet på, at oliereserverne snart slipper op, så vi må være forberedt til at tage nye energityper i brug til at varme vores boliger op, til vore biler og fabrikker. Vi har allerede i mange år forsket i nye energikilder til anvendelse i fremtiden. Brint virker meget lovende som energikilde, og vi har også en masse biomasse, som vi kan anvende som brændsel. Politikere og andre beslutningstagere skal allerede nu tage stilling til samfundets udvikling, hvor vi nu skal yde tilskud og afsætte resurser til forskning, således vi er garderede til fremtiden og dens behov for stabil energi til strøm og opvarmning. På hofer.dk kan man læse mere om vores syn i dag på opvarmningsmetoder i fremtiden.

Hovedstadsområdet i fremtiden

 

For bedre at kunne planlægge fjernvarmen i den nære fremtid har energiplanlæggerne i hovedstadsområdet skuet langt frem og set på energisituationen om mere end tredive år. I samarbejdet omkring Varmeplan Hovedstaden har energiplanlæggerne denne gang skuet langt ind i krystalkuglen. Parterne bag, det vil sige CTR, VEKS og fjernvarmedelen af HOFOR, har i de seneste analyser arbejdet med scenarier, der går helt frem til 2050. Nina Holmboe, der er energiplanlægger hos Plan Fjernvarme hos HOFOR, forklarer, hvorfor de lange udsigter må gå forud for de korte:

– Biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens betydning for elmarkedet er begge to helt afgørende for, hvordan energisystemets udvikler sig, og dermed også afgørende for de investeringer, vi skal foretage i fjernvarmesystemet de kommende år. Vi har derfor valgt at vende tidsplanen på hovedet og konkludere på de langsigtede perspektiver, før vi går videre med det kortere sigte. Og hvad viser analyserne så? Elmarkedet og særligt udbygningen med vindkraft vil have afgørende betydning for fjernvarmens udviklingsmulighed. Ser man frem mod 2050 er der ingen tvivl om, at udbygningen af vindkraften fortsætter både i Danmark og i vores nabolande, og det vil påvirke fjernvarmesektoren.

Mindre varmeforbrug i fremtiden

 

–          I 2050 forventer vi varmebesparelser på 30 procent i forhold til 2012. Samtidigt regner vi med, at fjernvarmen fortsat udbygges i hovedstaden, så de fleste større bygninger samt halvdelen af villaer og rækkehuse er tilsluttet fjernvarme omkring 2035. Det betyder, at forbruget af fjernvarme i første omgang vil stige med cirka 10 procent frem mod 2025 for så – frem mod 2050 – igen at falde til et niveau svarende til det forbrug vi har i dag på grund af varmebesparelserne, vurderer Nina Holmboe. Biomasse spiller en central rolle i de scenarier, som energiplanlæggerne har set på. Analyserne viser blandt andet, at biomasse-kraftvarme er økonomisk fornuftigt i Hovedstadsområdet i de næste 30 til 40 år, men det vil være i kombination med blandt andet store el-varmepumper, geotermi og varmelagring.

Balmorel-modellen

 

Perspektiverne er ikke bare ren fremtidsmusik. Analyserne er baseret på den såkaldte ’Balmorel’-model, der foretager en økonomisk optimering af udbygningen af el- og varmeproduktionen og –transmissionen på basis af de forudsætninger med hensyn til miljømål, brændselspriser med videre, som er lagt ind i modellen. Til forudsætningerne hører også eventuelle begrænsninger med hensyn til hvilke teknologier, modellen må anvende, hvor store udbygninger, der tillades mv. Modellen dækker Norden og Tyskland.

 

Fakta om fjernvarme

De mange mennesker i Danmark, som har fjernvarme, de kan jo ikke gøre meget for at påvirke selve driften af fjernvarme. Men den enkelte forbruger af fjernvarme kan selv indstille temperaturen på indløb og udløb på deres varmtvandsbeholder, da det er forskellen i temperatur man jo betaler for. Og de mange danskere med fjernvarme kan sagtens blande sig i den store energidebat, idet de jo også påvirker landets CO2 udslip. Faktisk er fjernvarme i Danmark en stor succeshistorie, men der er naturligvis enkelte undtagelser, og det er ofte disse man hører om i nyhederne. Visse steder i landet er driften af fjernvarme så dyr, at den overstiger prisen for den gennemsnitlige forbruger, som har oliefyr eller pillefyr til sin opvarmning. Men langt hovedparten af brugerne af fjernvarme kan være stolte af at de har klimavenlig varme samt lave priser på fjernvarme. Læs meget mere om fjernvarme her på fjernvarme.info, hvor der er mange nyttige statistiske oplysninger om fjernvarme.

Fjernvarme er godt for miljøet

 

Næsten to tredjedele af de danske husstande har fjernvarme. Dermed er de med til at sikre, at vi udnytter energien effektivt. Skulle vi alle hver især opvarme vores boliger individuelt, ville det blive en dyr affære – ikke mindst for miljøet. Men fordi vi har en fælles varmeforsyning i fjernvarmen, får vi også en markant fælles fordel: Vi bruger den nyeste teknologi, der udnytter ressourcerne, beskytter klimaet og forebygger forurening.

CO2 udledning

 

Hvert oliefyret hus, der vælger fjernvarme, sparer omgivelserne for 5,7 tons CO2 om året. Hvis huset bruger naturgas, er tallet 3,9 tons, og ved elvarme er vi helt oppe på 15,6 tons om året.  Hvis fjernvarmen ikke var blevet udbygget siden 1990, ville Danmarks CO2-udledning være hele 33 % højere i dag. Så Danmarks 3,2 mio. fjernvarme-forbrugere er intet mindre end landets største miljøbevægelse!

Fjernvarme gør Danmark uafhængig

 

Der er mindst 4 gode grunde til, at fjernvarmen er den rigtige løsning på Danmarks energiudfordringer:

1. Fjernvarmen gør Danmark uafhængig af at importere olie og andre fossile brændsler til opvarmning.

2. Fjernvarmen er primært billig overskudsvarme, der nedsætter vores behov for fossilt brændsel.

Fjernvarmen kan også produceres på lokale energikilder, for eksempel sol, jordvarme (geotermi), vind og biomasse.

3. Fjernvarmen kan altid omstille sig. Mange gasfyrede værker lægger for eksempel om til biomasse.

4. Derfor gør fjernvarmen os stærkere som energination.

Fjernvarme er fremtiden

 

Næsten to ud af 3 danskere har fjernvarme, og ikke mindre end 60.000 kilometer fjernvarmerør bringer varmen ud til danskerne. Så fjernvarmen er rygraden i Danmarks nutidige varmeforsyning – og den er på alle måder fremtidssikret med moderne teknologi og intensiv forskning og udvikling. Fjernvarmen giver os friheden til at vælge netop de energikilder og brændselsformer, vi foretrækker. De kan alle levere varme til fjernvarmenettet, så danskerne i større og mindre byområder har en miljøvenlig opvarmning. Endda til en pris, der oftest er billigere end alternativerne. Fjernvarme er udviklet til nutidens og fremtidens opvarmning!

Hvor mange har fjernvarme?

 

I Danmark er fjernvarme langt den mest udbredte form for opvarmning. 63 % af alle danske husstande har fjernvarme – det svarer til ca. 3,2 millioner danskere. Det er især bysamfundene, der har fjernvarme.

Fjernvarmen bliver grønnere

 

Tre fjerdedele af fjernvarmen er overskudsvarme fra elproduktionen på kraftvarmeværkerne. Det giver en effektiv udnyttelse af energien. Samtidig fylder de vedvarende energikilder stadig mere.

Fordelingen af brændsels- og energikilder er således i dag.

 

Fjernvarmens energikilder (Energistyrelsen 2012)

 

Biobrændsel (halm, flis, træpiller, nedbrydeligt  affald  40,98 %
Brændbart affald    7,77 %
Fossile brændsler (kul, olie, naturgas)  47,75 %
Sol, geotermi og vind    1,48 %
Bioolie og biogas    2,02 %