Opvarmning i fremtiden

Det er ikke irrelevant fremtidsmusik, når man i dag diskuterer opvarmningen i samfundet i år 2050 og fremover. Vi er alle med til at forme fremtiden, og vi må være indstillet på, at oliereserverne snart slipper op, så vi må være forberedt til at tage nye energityper i brug til at varme vores boliger op, til vore biler og fabrikker. Vi har allerede i mange år forsket i nye energikilder til anvendelse i fremtiden. Brint virker meget lovende som energikilde, og vi har også en masse biomasse, som vi kan anvende som brændsel. Politikere og andre beslutningstagere skal allerede nu tage stilling til samfundets udvikling, hvor vi nu skal yde tilskud og afsætte resurser til forskning, således vi er garderede til fremtiden og dens behov for stabil energi til strøm og opvarmning. På hofer.dk kan man læse mere om vores syn i dag på opvarmningsmetoder i fremtiden.

Hovedstadsområdet i fremtiden

 

For bedre at kunne planlægge fjernvarmen i den nære fremtid har energiplanlæggerne i hovedstadsområdet skuet langt frem og set på energisituationen om mere end tredive år. I samarbejdet omkring Varmeplan Hovedstaden har energiplanlæggerne denne gang skuet langt ind i krystalkuglen. Parterne bag, det vil sige CTR, VEKS og fjernvarmedelen af HOFOR, har i de seneste analyser arbejdet med scenarier, der går helt frem til 2050. Nina Holmboe, der er energiplanlægger hos Plan Fjernvarme hos HOFOR, forklarer, hvorfor de lange udsigter må gå forud for de korte:

– Biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens betydning for elmarkedet er begge to helt afgørende for, hvordan energisystemets udvikler sig, og dermed også afgørende for de investeringer, vi skal foretage i fjernvarmesystemet de kommende år. Vi har derfor valgt at vende tidsplanen på hovedet og konkludere på de langsigtede perspektiver, før vi går videre med det kortere sigte. Og hvad viser analyserne så? Elmarkedet og særligt udbygningen med vindkraft vil have afgørende betydning for fjernvarmens udviklingsmulighed. Ser man frem mod 2050 er der ingen tvivl om, at udbygningen af vindkraften fortsætter både i Danmark og i vores nabolande, og det vil påvirke fjernvarmesektoren.

Mindre varmeforbrug i fremtiden

 

–          I 2050 forventer vi varmebesparelser på 30 procent i forhold til 2012. Samtidigt regner vi med, at fjernvarmen fortsat udbygges i hovedstaden, så de fleste større bygninger samt halvdelen af villaer og rækkehuse er tilsluttet fjernvarme omkring 2035. Det betyder, at forbruget af fjernvarme i første omgang vil stige med cirka 10 procent frem mod 2025 for så – frem mod 2050 – igen at falde til et niveau svarende til det forbrug vi har i dag på grund af varmebesparelserne, vurderer Nina Holmboe. Biomasse spiller en central rolle i de scenarier, som energiplanlæggerne har set på. Analyserne viser blandt andet, at biomasse-kraftvarme er økonomisk fornuftigt i Hovedstadsområdet i de næste 30 til 40 år, men det vil være i kombination med blandt andet store el-varmepumper, geotermi og varmelagring.

Balmorel-modellen

 

Perspektiverne er ikke bare ren fremtidsmusik. Analyserne er baseret på den såkaldte ’Balmorel’-model, der foretager en økonomisk optimering af udbygningen af el- og varmeproduktionen og –transmissionen på basis af de forudsætninger med hensyn til miljømål, brændselspriser med videre, som er lagt ind i modellen. Til forudsætningerne hører også eventuelle begrænsninger med hensyn til hvilke teknologier, modellen må anvende, hvor store udbygninger, der tillades mv. Modellen dækker Norden og Tyskland.

 

Tjek din bolig med en klimapistol

Mange går nok og spekulerer på, om deres bolig er tætnet godt nok, og den tanke er desværre sund nok, for mange boliger er så utætte, så man faktisk bruger alt for mange penge på varmeregningen. Ved at opsætte nye tætningslister, måske et par nye vinduer og lidt efterisolering, så kan man med en meget lille investering spare tusindvis af kroner hvert år fremover. Derved gør du noget godt for miljøet, men du bliver så sandelig også belønnet økonomisk set. Men hvor skal man starte? Det nytter jo ikke noget at arbejde i blinde eller efter fornemmelsen.

Svaret er en klimapistol

 

Med en klimapistol kan du tjekke, om isoleringen på loftet ligger ordentligt, om der er kuldebroer, om hulmursisoleringen er faldet lidt sammen, eller om isoleringslisterne ved vinduer og døre fungerer optimalt. Se flere fordele med en klimapistol i lokalavisen her, hvor man netop fokuserer på fordelene ved at gennemgå boligen med en klimapistol. Kan dit hjem holde varmen? Kulden er over os, og vi trækker inden døre i varmen. Men kan dit hjem holde varmen? Hvordan står det til med isoleringen og tætningslisterne? Klima-pistolen er et infrarødt termometer, der er nemt at bruge. Du retter blot den tændte ”pistol” mod den overflade, du vil måle temperaturen på og aflæser i displayet. Ved at bevæge den infrarøde stråle fra sted til sted kan du aflæse, om der er temperaturforskelle – f.eks. forskellige steder på loftet, henholdsvis foroven og forneden på ydervæggene eller fra den ene vinduesramme til en anden. På den måde kan du systematisk gennemgå din bolig og se, om det er ved at være tid til at gå isoleringen efter og dermed gøre noget godt for både din pengepung og klimaet.

Godt for miljøet

 

Der er et kæmpestort potentiale i at spare på energien rundt om i hjemmene. Det største potentiale ligger i isoleringen. Men det kan være svært at vide, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Det kan du finde ud af ved hjælp af en klimapistol. Hvis du eksempelvis har to forskellige sæt vinduer, så kan du med temperaturmåleren se, hvilket et af dem, du kan tjene mest på at skifte ud. Ved at rette op på de fejl og mangler du finder, kan du spare på din varmeregning, få et bedre indeklima uden f.eks. træk og samtidig mindske din CO2 udledning. Du kan låne en klimapistol ganske gratis i 1 uge ved henvendelse til den grønne guide på [email protected] eller tlf. 23367446. Der følger en let forståelig manual med. En klimapistil koster fra 10.000 kr. og opefter, og den kaldes også for et termokamera eller et instrument til termografering.

 

Isolering af boligens hulmur

Mange ejendomme i Danmark er ikke isoleret godt nok, så de må bruge alt for mange penge på fyringsolie, brænde, fjernvarme eller hvad de nu har valgt af fyringsmetode.

Der er ingen tvivl om, at det allerbedste råd til disse husejere er at få efterisoleret deres boliger, så de fremover kan spare mange penge hvert år på opvarmning. Selv hvis man tager i banken og låner pengene til isoleringen er det stadig en god investering, da investeringen er betalt ind i løbet af få år.

I visse ejendomme er det kælderen eller loftet, som trænger til at efter-isoleres, men de fleste steder er den deres hulmur, som trænger til mere isolering. Langt de fleste huse består af en ydervæg samt en indervæg, og mellem disse to vægge er der bare luft, som også isolerer en lille smule.

Men det er meget nemt at blæse isolering ind i denne hulmur, således huset bedre kan holde på varmen, og det kan du læse mere om på energihjem.dk, hvor man især koncentrerer sig om at hjælpe boligejere med gode råd.

Ny og bedre isolering til boligens hulmur

 

De seneste år er boligejere blevet vant til at bruge papirisolering, når de for eksempel skal isolere deres hulmur. Et af firmaerne er Papiruld Danmark A/S, der nu har videreudviklet produktet og lanceret ”Papiruld Hulmur”, der giver en endnu lavere varmeregning.

Papir-isolering er et nemt anvendeligt og effektivt isoleringsmateriale, der især fungerer godt til hulmursisoleringer. Flere og flere husejere får øje for de små fibre, der via et hul i fugen sprøjtes ind i hulmuren. Nu har firmaet Papiruld Danmark A/S udviklet et nyt produkt, de kalder ”Papiruld Hulmur.”

I realiteten fungerer det på samme måde som firmaets oprindelige papirisolering, men nu med en endnu bedre isoleringsevne i tunge ydervægge. En tung ydervæg er en væg, der består enten af letbeton eller en muret væg.

Hulmursisolering kommer ud i alle hjørner

 

Konkret skal man i modsætning til almindelig papirisolering ikke lave så mange indblæsningshuller i fugen for at indblæse isoleringen, hvilket giver en pænere facade, da der ikke bliver lavet så mange huller. Derudover og måske vigtigst af alt, er ”Papiruld Hulmur” endnu bedre, når det gælder hulmure med tunge ydervægge. Dette skyldes, at længden af cellulosefibrene er justeret, så materialet lettere kan komme ud i revner og sprækker og derved opnå en bedre isoleringsevne. I sidste ende betyder det en lavere varmeregning, da isoleringen er forbedret.

Fordele med ”Papiruld Hulmur”

 

  • Forbedret isoleringsevne
  • Færre indblæsningshuller
  • Lavere varmeregning
  • Pænere facade på huset
  • Prisen er den samme som almindelig papirisolering
  • Lang levetid

Ulemper med ”Papiruld Hulmur”

 

Anvendes kun til tunge ydervægge og ikke trævægge

Prisen

 

Prisen på ”Papiruld Hulmur” er den samme som med almindelig papirisolering, hvilket ligger på omkring 11.000 kroner for 70 kvadratmeter tom hulmur, som et typisk parcelhus på 120 kvadratmeter har.

 

Gode råd om rabat på din varmeregning

Der findes mange måder at spare på din varmeregning. Du kan få mange gode råd på ekstralommepenge.dk, hvor de rigtigt nævner, at en krone sparet er en krone tjent. En måde at få rabat på din varmeregning handler om boligens beskaffenhed, og den anden handler om din adfærd. Især det sidste er nem at regulere, men det kan også lade sig gøre at spare på varmen på selve bygningen.

Adfærd:

 

1. Den normale temperatur i et hus bør ligge på mellem 19 og 21 grader. Ved at sætte rumtemperaturen ned med en enkelt grad, sparer du omkring 5 % på varmeregningen. Det kan blive til mange tusinde kroner om året. Få trådløs temperaturstyring i hele huset – Living by Danfoss er en ny produktserie af moderne termostater, som sikrer optimal varmestyring og komfort på samme tid. Dermed sparer du på både energien og husholdningsbudgettet.

2. Det er godt at lufte ud i huset ofte, men med hensyn til din varmeregning er det bedre at lufte ud kort men intenst. På den måde når huset ikke at blive gennemkoldt, så opvarmningen skal begynde helt forfra.

3. Det er dyrt at varme vand. Udskift brusehovedet med en sparebruser. Det kan spare op til 50% på det varme vand.

Bygningen:

 

1. Varmen stiger til vejrs og kan derfor nemt forsvinde op igennem loftet. Derfor er det vigtigt, at loftet er grundigt isoleret. Ofte er loft-isoleringen mangelfuld og kan relativt nemt forøges med stor effekt på varmeregningen.

2. Hvis du har hulmur, der ikke er isoleret, kan det ofte betale sig at isolere dette hulrum.

3. Vinduerne er et af de mest oplagt steder at sætte ind. I gamle ejendomme er vinduerne ofte så dårlige, at man kan se et stearinlys blafre, når det står i vindueskarmen, fordi blæsten trænger ind. Det er dog vigtigt at huske, at gamle vinduer ikke nødvendigvis er dårlige, fordi de er gamle. De trænger måske bare til at slibes og males. Har du derimod udtjente termoruder, kan det betale sig at udskifte med nye energiruder, hvor isoleringseffekten kan være op mod fire gange bedre.

4. Endelig kan det betale sig at kigge en ekstra gang på fyret. Efter 10-15 år falder fyrets effektivitet, og man bør overveje at skifte til et moderne fyr.

Varmeregulering:

 

1. Der er ingen grund til, at alle værelser er fuldt opvarmede om natten, hvor du alligevel gemmer dig under den varme dyne. Mange fyr har mulighed for varmesænkning i nattetimerne, og ofte opdager du slet ikke, at temperaturen ændrer sig. Ud over, at din varmeregning falder.

2. Klimaanlæg er lidt mere avanceret end nattesænkning. Klimaanlægget tager højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter.

3. Endelig kan du overveje alternative energikilder for at spare på energien. Det kan for eksempel være solceller eller biobrændsel. Disse metoder er dog stadig så dyre, at besparelserne først viser sig i det lange løb.

 

Korrekt indstilling af din radiator

De fleste kan nok være lidt i tvivl om, hvordan man bedst indstiller sin radiator. Om dagen er det ofte let nok at indstille sin radiator, men hvad gør man om natten, når man vil sove. Bør vi helt slukke for radiatoren spørger en læser. Svaret på dette spørgsmål fremgår i bladet Ingeniøren, hvor man her får den fulde forklaring, således du opnår mest varme for pengene, så din radiator altid er indstillet korrekt.

Bør min radiator være slukket om natten?

 

Andreas Søren Johansen vil gerne vide, om radiatoren skal være tændt eller slukket, når han går i seng: »Bør man slukke for varmen om natten? Kan det virkelig passe, det er mere energi-økonomisk, at lade varmen stå tændt hele natten – i stedet for at slukke radiatorerne, når man går i seng, og tænde dem igen, når man står op? Min logik siger mig, at ‘jo varmere et rum er i et givent tidsrum, desto mere energi afgives til omgivelserne’, hvorfor man kan spare penge ved at slukke – alligevel lader det til at være ‘almen viden’, at man altid skal have varmen stående på et jævnt niveau.« Kirsten Engelund Thomsen, Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Energi og Miljø, svarer:

Svar på spørgsmålet:

 

»Er natsænkning af rumtemperaturen energibesparende? Svaret afhænger bl.a. af bygningens varmetab og varmekapacitet, temperaturforskellen mellem inde- og udetemperatur samt hvor længe der skal være slukket for varmen. Så der er ikke et enkelt svar på dette spørgsmål! Natsænkning kan være en energibesparende foranstaltning hovedsageligt i andre bygninger end boliger.

Mest at spare om vinteren

 

Det er specielt i overgangsmånederne forår/efterår, at der spares mest. Om vinteren, hvor der kan være rigtigt koldt udenfor, risikerer man at afkøle rummet så meget, at der skal anvendes ekstraordinært megen energi til igen at komme op på komforttemperaturen. Sænkningens længde har derfor stor betydning for den opnåede besparelse.

Her er et svar mere på spørgsmålet:

 

Ja, du vil spare energi ved at slukke for varmen om natten. Nej, det vil ikke være økonomisk temperaturen går for langt ned, da du kan risikere fugtskader, svampeskader og vandskader grundet sprængte varmerør og andre vandrør. Kompromiset i en beboet bolig er at sænke til f.eks. 16…18°C om natten. Hvorfor må man ikke gå lavere ned i en beboet bolig?: Hindre at dugpunktet nås ved den “værste” kuldebro. Ellers vil der her dannes fugt fra luften. En ubeboet bolig (f.eks. sommerhus) kan godt tåle at blive sænket endnu mere – f.eks. 10°C. Dog skal alle fyldte vandrør være over 0°C, selv ved hård frost. Grundet til, at man her kan gå længere ned er, at der ikke er mennesker som transpirerer fugt.

Generelle råd om varmebesparelser

 

  • Hold en temperatur på cirka 21 grader i husets opholdsrum. Det giver den bedste balance mellem komfort og varmeforbrug.
  • Hold en lavere temperatur i soveværelse og rum, hvor du kun opholder dig i kort tid. For eksempel 18 grader.
  • Luk ikke helt for varmen i rum, du ikke bruger. Indstil altid temperaturen på mindst 10 grader, ellers bortfalder forsikring ved fugtskader, for eksempel i form af råd eller svamp.
  • Hvis du installerer dag/natsænkningssystem, der om natten sænker temperaturen i boligen med 4 til 5 grader, kan du spare 10 til 15 procent på energiforbruget. Temperaturen bør dog ikke sænkes til under 16 grader, for så går besparelsen tabt ved genopvarmning.
  • Luk dørene mellem rum med forskellige temperaturer. Ellers opstår der let træk, og det reducerer energibesparelsen.

 

 

 

Miljø og energi kræver afgifter

Der er et stort puslespil, som regeringen hvert år skal få til at gå op på finansloven, når man ser på de afgifter, som man pålægger forskellige varer. Det er nemt at lægge lidt afgift oveni vand, varme og strøm regningerne. På den måde rammer afgiften jo os alle, og andre afgifter på energi er jo på brændstoffer som benzin og diesel, som rammer hele transportsektoren. Vi forbrugere håber blot på, at der ikke er tale om en skjult skatteskrue, men vi forventer jo, at afgifterne gør gavn for miljøet. Nogle gange er det svært at få tilpasset de afgifter, så de rammer rigtigt i befolkningen. Der må ikke opstå for mange smut-huller og undtagelser, så får de nye afgifter jo ikke den ønskede virkning, men måske vil sådanne afgifter måske ramme de forkerte mennesker i det lange løb. Læs mere om brændeafgiften på energibolig.dk, hvor man netop fokuserer på at lave fornuftige afgifter, som rammer rigtigt i befolkningen.

Det er nødvendigt med afgifter i samfundet

 

Forsyningssikkerhedsafgift, populært kendt som brændeafgiften, er tilsyneladende på vej til at blive droppet helt. Vi kan jo ikke undvære indtægterne fra vores mange afgifter, men samtidig må vi nøje overveje, hvilke afgifter der er brug for i samfundet. Den nye skatteminister Morten Østergaard vil annullere indførelsen af den omstridte forsyningssikkerheds-afgift. Loven bag kan ikke blive gennemført på grund af de mange problemer, den vil medføre for forbrugerne fortæller han til Børsen. Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer”, siger Morten Østergaard til Børsen.

Forsyningssikkerhedsafgift skulle finansiere dele af energiaftalen

 

Afgiften blev lanceret for at skaffe staten 2.8 milliarder kroner til at finansiere effektiviseringer i erhvervslivet, som skal sikre grøn omstilling for 3,5 mia. kr. i 2020. De mange penge skal hentes hos de danske forbrugere af brænde. Afgiften har været udskældt som et bureaukratisk mareridt, da forbrugere af træ-flis til deres bed eller til deres raftehegn, skal dokumentere med blandt andet billeder, at de ikke har tænkt sig at brænde træet af i brændeovnen. Afgiften har også været kraftigt kritiseret for at ramme de 1.6 millioner danskere, der er tilknyttet fjernvarmeværk, der anvender biomasse. Deres udgifter til varme vil allerede fra i år stige med 1300 kroner per husstand og i 2020, når afgiften ville være fuld indfaset, ville udgiften stige med 3500 kroner årligt. Tidligere skatteminister Holger K. Nielsen satte afgiftens indfasning på pause, da den stod til at træde i kraft 1. januar. Siden har de berørte ikke kunne få at vide, om skatten stod til at blive indført senere. Men nu kan de berørte danskere sandsynligvis slippe deres bekymringer. Skatteministeren har endnu ikke endegyldigt aflyst udgiften, men det forventes, at han vil forsøge at skaffe de 2.8 milliarder kroner på anden vis, skriver Børsen. Morten Østergaards forslag møder opbakning fra blandt andet de Konservative, som tidligere har nedlagt veto omkring forslaget, og SFs tidligere skatteminister, Jonas Dahl.

 

Opnå store besparelser med energiglas

Vidste du, at op til 7 % af Danmarks samlede energiforbrug siver ud i den blå luft alene på grund af utætte og dårligt isolerede vinduer? Du kan formindske dette energispild ved at investere i nye termoruder med energiglas, der langt mere effektive end traditionelle termoruder. Disse oplysninger fremgår tydeligt hos husplushave.dk, hvor man kan finde meget mere inspiration til sin bolig om besparelser på energi-udgifterne. Her fokuseres på energiglas, som kan nedsætte varme-regningen betydeligt. Her får du gode råd til, hvad du skal kigge efter.

Energiglas kan nu også fås til skråvinduer

 

Trækker det ved dine gamle vinduer? Er der træk eller føles det meget koldt ved dine gamle vinduer, kan du være helt sikker på, at de er i dårlig stand. Det vil her være hensigtsmæssigt helt at udskifte dem eller montere en forsatsramme med energiglas hen over de eksisterende vinduer. Sidstnævnte kan især være en fordel, hvis der er tale om fine bevaringsværdige vinduer, der giver huset et helt specielt og unikt udseende. I det hele taget bør du gøre det til en vane at efterse og vedligeholde dine vinduer mindst en gang om året.

Hvad er energirigtige ruder/vinduer/energiglas?

 

Energirigtige ruder og vinduer beskrives typisk ud fra tre kategorier. “Energiglas” forstås som rudeglas med en ikke synlig varmereflekterende metalbelægning. En sådan type glas anvendes både i flerlagsruder og ved forsatsruder. “Energiruder” er nye termoruder med energiglas. Disse er 3 gange så isolerende som traditionelle termoruder og kan fås fra ca. 350 kr./m2. Begrebet “Energivinduer” bruges som samlebegreb for hele vinduet. Ikke kun glasset men også rammen og karmens størrelse er vigtig. Som regel kan du spare penge ved at have et lille ramme- og karm-areal, da dette isolerer mindre godt end selve glasset.

Se efter energimærkning

 

En ny lov betyder, at alle nye vinduer i Danmark skal energimærkes, inden de sættes til salg. Der opereres med en skala fra A – F, hvoraf A er det bedste og mest energirigtige valg. Skalaen kendes fra en række andre produkter så som lyspærer, køleskabe og opvaskemaskiner og skulle gerne gøre det lettere for dig som forbruger at finde rundt i junglen af forskellige vindues- og rudetyper. I henhold loven skal du ved udskiftning af gamle vinduer vælge nye udgaver mærket A, B eller C. Kun ved bygninger, der ikke er omfattet af Bygningsreglementet (f.eks. fredede bygninger), er det lovligt at vælge en kvalitet lave end C.

Hvor meget kan jeg spare med energiglas?

 

Hvor meget du kan spare ved at udskifte dine gamle vinduer afhænger af, hvor gamle de er, hvilken stand de er i, og hvordan de står i forhold til solen. Ifølge Energivinduer.dk kan du spare mellem 3.000 og 5.000 kr. på varmeregningen årligt ved at skifte til en mere energirigtig løsning.

Beskyt miljøet med energiglas

 

Der kan være andre fordele ved en vinduesudskiftning end de rent økonomiske. Som nævnt i indledningen går op til 7 % af Danmarks samlede energiforbrug til spilde på grund af utætte eller dårligt isolerede vinduer. Vælger du et A-mærket produkt, kan du være med til at skåne miljøet. A-mærkningen står for en såkaldt energineutral løsning. Det vil sige, at vinduet lukker lige så meget varme ind, som det lukker ud.

 

Opnå en god varmebesparelse

Der findes faktisk en hjemmeside varmebesparelse.dk, hvor man netop fokuserer på varmebesparelse, idet hver krone sparet på varmeregningen er jo reelt set en tjent krone, ja det er faktisk mere, da besparelsen jo er skattefri, således skulle man næsten tjene to kroner for at kunne betale en krone mere på varmeregningen. Man kan her især se samme tendens som mange andre spareråd, at isolering og efterisolering er vejen frem til at spare store penge på varme-regningen. Især papirisolering mener man har en gylden fremtid, da det er billigt og effektivt, samtidigt med at det er miljøvenligt.

Spar penge på varmeregningen

 

Der er basis for store varmebesparelser, når det kommer til isolering af et hus. I mange huse, specielt af ældre dato, er isoleringen så ringe, at varmen siver ud i takt med, at kulde udefra lige så let trænger ind i huset. I de fleste tilfælde vil dette resultere i, at husets radiatorer forgæves arbejder for fuld tryk, for at opretholde en stabil temperatur, og man opnår alt andet end en varmebesparelse. Temperaturen i huset vil ikke være stabil, og der er ikke nogen vej udenom, at stort set alle andre løsninger end en efterisolering må betragtes som lappeløsninger. En effektiv, varig og billig måde at efterisolere på, med henblik på varmebesparelser, er papiruld. Papiruld har vist sig at være markant mere effektivt end eksempelvis mineraluld, som materiale til isolering. Amerikansk forskning viser, at der, i et eksempel med to ens huse, isoleret med henholdsvis papiruld og mineraluld, er en varmebesparelse på op mod 25 procent fra mineraluld til papiruld. Altså giver en isolering eller efterisolering med papiruld ikke bare et bedre indeklima i huset, der er også adskillige tusinde kroner i varmebesparelser at hente årligt.

Glem ikke miljøet

 

Man kan næsten ikke sige varmebesparelse uden også at sige miljø. Ethvert vellykket forsøg på at nedbringe energiforbruget i det daglige er et skridt i den rigtige retning, når det kommer til klimaet. Og en varmebesparelse på 25 procent svarer til, at husstandens energi-forbrug på varmeområdet nedsættes med op mod en fjerdedel. Undersøgelser viser, at varmeforbruget i et dansk gennemsnitshjem kræver, at der udledes tre et halvt ton Co2 hvert år – alene for at varme hjemmet op. Altså kan man med en efterisolering opnå en varmebesparelse, som skåner miljøet for næsten et ton Co2 hvert eneste år.

 

 

 

Isolering og varmepumpe er guld værd

Man kan nemt og effektivt nedbringe sin varmeregning ved dels at efterisolere sit hus, og eventuelt bør man også skifte over til varmepumpe. Disse gyldne råd kan man læse mere om på dfpb.dk, hvor man hjælper hinanden med nyttige råd om besparelser i husholdningsbudgettet.

Nedbring din varmeregning

 

En effektiv måde at nedbringe sin varmeregning på er selvfølgelig at sørge for, at ens hus er velisoleret. Hvis ens hus ikke er bygget i dette årtusinde, er der en stor sandsynlighed for, at man med god for-tjeneste kan sætte et efterisoleringsprojekt i gang for at optimere ens varmeeffektivitet – den andel af varmen, som ens varmeapparater producerer, der bliver i huset. Dette kan gøres ved at få et firma med speciale i isolering til at gennemgå ens hus systematisk for at finde alle de punkter i huset, hvor isoleringen ikke er optimal. Selv kan man undersøge dette og få en fornemmelse af det ved at gå en tur rundt langs ydervæggene og mærke efter, om der er nogle områder på overfladerne, der er koldere end resten. Det er nemlig et tegn på, at isoleringen ikke er effektiv i det område. Man kan også gå ind på energistyrelsens hjemmeside og udfylde en formular med en masse tal og oplysninger om éns hus – så giver deres beregner et bud på, hvor gavnligt en efterisolering af huset kan være, og hvor man måske især skal have fokus på. Hvis det viser sig, at man vil kunne spare en væsentlig mængde penge på at få sit hus efterisoleret, kan man overveje, om man har lyst til at nedbringe sin varmeregning yderligere.

Suppler med en varmepumpe

 

Dette kan gøres ved at kombinere efterisoleringen med installationen af en varmepumpe. En varmepumpe er en installation, der på den ene eller anden vis omdanner noget koldt til varmt luft. Der findes forskellige typer af varmepumper, som fx den meget almindelige luft-til-luft varmepumpe. Alt efter, hvor stort ens hus er, og hvor stort behovet for opvarmning er, er der forskellige varmepumper, der vil dække ens individuelle behov. En varmepumpe kan for det meste være en meget energibesparende investering – og noget, som også kan mærkes på varmeregningen.  Hvis ens hus er velegnet til at få en varmepumpe installeret, står man i udsigt til store besparelser alt i alt – men om man skal supplere efterisoleringen af sit hus med en sådan installation er selvfølgelig afhængigt af de forhold, som huset byder. Ud over den besparelse, der er forbundet med at få foretaget sådan en gennemgående renovation af sit hus, er der også nogle miljø-mæssige forhold, som kan være værd at drage med ind i sine overvejelser. Hvis man går op i miljøvenlighed, er efterisolering og installation af en varmepumpe en oplagt mulighed for at gøre noget godt for miljøet.

 

Rockwool kontra papiruld

Der har været flere pressemeddelelser fremme om papiruld er bedre end normal mineraluld, men nu har denne kamp måske fundet en vinder. Man kan læse på Rockwools hjemmeside om en afgørelse, som gør, at papiruldsbranchen ikke længere må markedsføre sig som tidligere, hvor de førte sig frem som bedre end mineraluld. Uanset hvad er begge typer af isolering fremragende, men man bør da overveje forskellene mellem disse, og det håber jeg denne artikel bidrager til at fortælle om fordele og ulemper ved både mineraluld og papiruld.

Vælg mellem mineraluld eller papiruld

 

Når man vælger isoleringsprodukt, er der en række forhold, som bør indgå i overvejelserne. Efterisoleringen foretages naturligvis med det hovedformål at spare på varmen, men det er vigtigt at være opmærksom på andre forhold, såsom fugt og brand. Dertil kommer miljøaspektet. Læs nedenfor om fordelene ved at vælge ROCKWOOL isolering frem for efterisolering med papir-uld. Isoleringsprodukters evne til at holde på varmen angives som lambdaværdi. Jo lavere lambdaværdi, desto bedre isolering. ROCKWOOL isolering til hulmur (granulat) har en lambdaværdi på 38. Loftganulat er lamda 42. Der er en fælles europæisk standard for måling og angivelse af lambdaværdi for mineraluld. Isoleringsevnen for ROCKWOOL  stenuldsisolering  er angivet i CE-mærket. Der er ingen fælles retningslinjer for angivelse af isoleringsevnen i de forskellige papirisoleringsprodukter. Der er forskel på den isoleringsevne, som angives af forskellige papirisoleringsfirmaer, men i oversigten fra varmeisolationsforeningen, VIF, opgives lamdaværdien som lambda 40 for produkter fra Papiruld Danmark. Dertil kommer isolering med batts. ROCKWOOL isoleringsbatts fås i lambda 34 eller 37. Et af de mest solgte ROCKWOOL Batts er de såkaldte FLEXIBATTS. De har to fleksible zoner, hvilket betyder, at de tilpasser sig konstruktionen, så man undgår spalter og dermed varmetab. Lambdaværdi bør dog sættes overfor andre egenskaber ved isoleringsproduktet så som fugtafvisning og brandegenskaber.

Rockwool får medhold i sag mod papiruld

 

Papiruld Danmark er i dag blevet dømt for vildledende og utilbørlig markedsføring i Sø- og Handelsretten. Det betyder blandt andet, at Papiruld Danmark ikke må markedsføre papiruld som ’miljørigtigt’ og uden sundhedsrisici og påstå, at det er lige så brandhæmmende som stenuld. Papiruld Danmark må ikke markedsføre sit produkt som ’miljørigtigt’ eller lige så brandhæmmende som stenuld. Det er konklusionen, efter at Sø- og Handelsretten i dag har afsagt dom i sagen mellem Papiruld Danmark og ROCKWOOL A/S. Det er ROCKWOOL A/S, der har lagt sag an mod Papiruld Danmark for vildledende, udokumenteret og utilbørlig markedsføring, og her er der stor tilfredshed med dommen:

”Både miljøet og forbrugerne taber, når virksomheder vildleder omkring produkters miljøegenskaber og sundhedsricisi. Derfor er det positivt, at der med dagens dom bliver dannet en klarere præcedens for, hvilke konkrete krav et produkt skal leve op til for at kunne kaldes miljøvenligt. Dommen slår fast, at forbrugerne skal beskyttes, og at gældende regler skal overholdes af såvel store som små aktører”, siger Thomas Kähler.