Spar mange penge på dine varmeudgifter

Det er ikke kun dine varmeudgifter, som du kan spare på, det samme gælder også for vandregningen og elregningen. Du kan sammenlagt spare tusindvis af kroner på el, vand og varmeudgifter. Dansk Energi har hjulpet med disse tal, og de er offentliggjort på Bolius.dk, hvor man kan læse mere om besparelser på sine varmeudgifter mm.

Så meget kan spares på varmeudgifter

 

Her får du gode råd til, hvordan du nemt sænker dine udgifter til el, vand og varme.

Spar 1.853 kr. på el årligt

Indstil køleskab på 5 grader i stedet for 2 grader: 50 kr.

Sæt fryseren til -18 i stedet for -21 grader: 66 kr.

Brug mindre vand til at koge kartofler og grønsager: 86 kr.

Bag brød samtidig med, at du steger i ovn: 59 kr.

Brug opvaskemaskinen 4 gange om ugen på 50 grader: 51 kr.

Fyld vaskemaskinen og spar én 40 graders vask om ugen: 35 kr.

Vask en ugentlig vask på 60 grader i stedet for 90 grader: 78 kr.

Brug tørretumbleren 1 gang i stedet for 3 gange ugentligt: 429 kr.

Cirkulationspumpe på 60 grader slukkes 4 måneder: 288 kr.

Sluk 2 40 watt pærer 4 timer dagligt: 193 kr.

Udskift 60 watts pære med 15 watt A-Pære: 109 kr.

Sluk tv, radio, dvd, pc: 409 kr.

Besparelse 1.123 kWh: 1.853 kr.

Spar på el

 

Husejere bruger dobbelt så meget el som folk i lejlighed. Det skyldes bl.a., at husejere har flere hårde hvidevarer som opvaskemaskine og tørretumbler, og at der går el til fyr og cirkulationspumpe. Ifølge Dansk Energi kan du som husejer relativt nemt spare 1.850 kr. om året. Besparelsen er lidt mindre for folk i lejlighed. Hvis du slukker al dit elektronik i stedet for at have det på standby og kun bruger din tørretumbler en gang om ugen, har du allerede sparet over 800 kr. årligt. Du kan for alvor spare på strømmen ved at udskifte din elektronik og hårde hvidevarer til energibesparende varianter.

Spar på vand

 

Vandpriserne varierer, men de fleste betaler omkring 50 kr. pr. m3 vand. En almindelig familie i hus bruger 170 m3 om året. Allerede i år og de kommende år vil prisen stige voldsomt. Derfor er det et godt sted at spare.

Tage brusebade i stedet for karbade.

Lukke vandet, når du børster tænder.

Fylde vaske- og opvaskemaskine.

Vaske grønsager i balje.

Afkøle vand i køleskab i stedet for at lade hanen løbe.

Vande haven med opsamlet regnvand.

Installere sparebruser.

Sørge for, at hanerne ikke drypper.

Sørge for, at toilettet ikke løber.

Hvis en familie på fire installerer en sparebruser til 200 kr. og reducerer badetiden til 10 minutter i alt, så venter en besparelse på 1.800 kr. om året. Det viser udregninger fra Energitjenesten.

Spar på varme

 

Den bedste måde at spare på varmen er at skrue ned for den. Det er også afgørende for varmeregningen, hvor meget varme du trækker ud af vandet. Jo lavere temperatur vandet har, når det løber ud af radiatoren, desto bedre er varmen blevet udnyttet. Store radiatorer sænker vandets temperatur bedre, fordi de opvarmer mere effektivt.

 

Stil alle radiatorer på 3.

Opvarm med flere radiatorer i stedet for én.

Luft ud en gang dagligt med slukkede radiatorer.

Hold temperaturen på mindst 14 grader, når du er på ferie.

Hold temperaturen på mindst 16 grader, når du er hjemme.

Selv inden for samme kommune er der meget store forskelle på varmepriser.

Derfor er den største besparelse at flytte til en bolig med billig varme.

Det er også en god idé at energirenovere dit hus. Du kan bl.a. efterisolere og få nye superlavenergiruder.

 

 

Udnyt din varme bedst muligt

I din bolig kan du måske ikke gøre mere for at købe din varme billigere, så det eneste din familie kan gøre nu er at tænke mere energivenligt og klimavenligt. Samtidig vil I jo også opnå en billigere varmeregning, hvilket igen er godt for både miljøet og økonomien. Læs flere gode råd om at spare på din varme i Jyllands-Posten. Her kan du læse om 9 nemme oplagte steder til at spare på din varme, så det er bare med at komme i gang med at få bedre vaner.

Ni nemme råd til at holde på varmen

 

Hvad kan du nemt gøre for at få din bolig til at blive eller føles varmere, når det er koldt udenfor?

 

1. Træk gardinerne og persienner for om aftenen og natten – det er med til at forhindre varmetab fra vinduerne. Om dagen skal du trække gardiner og persienner fra, så den sparsomme sol kan bidrage med varme til rummene.

 

2. Hold nogenlunde ensartet temperatur i huset. Det kan skabe træk i huset, hvis nogle rum er meget koldere end andre, og hvis den varme luft trænger ind i de kolde rum, kan det skabe kondens og risiko for skimmelsvamp.

 

3. Flyt sofaen væk fra radiatoren. Når en sofa eller andre møbler står lige foran en radiator, giver radiatoren mindre varme, og varmen har svært ved at fordele sig ud i rummet. Det anbefales, at der er en afstand på 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.

 

4. Læg et tæppe ved sofaen, arbejdspladsen, eller hvor du opholder dig meget – så føles det varmere og mindre fodkoldt.

 

5. Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt, når det er rigtig koldt så sænkes temperaturen indenfor mindre. Luft ud med gennemtræk 2-3 minutter 5 gange om dagen frem for de normale 5-10 minutter 3 gange om dagen. Sluk for din varme imens.

 

6. Drop den automatiske natsænkning af temperaturen på dit oliefyr eller gasfyr, når det er bidende koldt. Du kan også justere den, så den sænker temperaturen til 20 grader i stedet for 18 grader om natten.

 

7. Luk ventilationsriste til i kælder, krybekælder, skunk, loftrum eller lignende, hvis der er meget lave temperaturer og stærk blæst i et par døgn, – så mindsker du træk. Husk STRAKS herefter at åbne for ventilationen – ellers risikerer du råd og svampeskader.

 

8. Hasp vinduet både oppe og nede. Mange glemmer eller undlader at sætte begge hasper på vinduet igen – derved slutter vinduet ikke tæt og megen varme ryger ud gennem den øverste del af vinduet.

 

9. Test om dit vindue slutter tæt til karmen med papirstrimmel-testen: Åbn vinduet og sæt en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen og luk så vinduet igen. Træk strimlen ind mod dig selv. Hvis strimlen yder meget modstand og måske endda går i stykker, når du river, er vinduet ret tæt. Smutter den derimod lige ud fin og hel, slutter dit vindue ikke tæt nok til karmen, og derved får du kulde og træk i din bolig.