Opvarmning i fremtiden

Det er ikke irrelevant fremtidsmusik, når man i dag diskuterer opvarmningen i samfundet i år 2050 og fremover. Vi er alle med til at forme fremtiden, og vi må være indstillet på, at oliereserverne snart slipper op, så vi må være forberedt til at tage nye energityper i brug til at varme vores boliger op, til vore biler og fabrikker. Vi har allerede i mange år forsket i nye energikilder til anvendelse i fremtiden. Brint virker meget lovende som energikilde, og vi har også en masse biomasse, som vi kan anvende som brændsel. Politikere og andre beslutningstagere skal allerede nu tage stilling til samfundets udvikling, hvor vi nu skal yde tilskud og afsætte resurser til forskning, således vi er garderede til fremtiden og dens behov for stabil energi til strøm og opvarmning. På hofer.dk kan man læse mere om vores syn i dag på opvarmningsmetoder i fremtiden.

Hovedstadsområdet i fremtiden

 

For bedre at kunne planlægge fjernvarmen i den nære fremtid har energiplanlæggerne i hovedstadsområdet skuet langt frem og set på energisituationen om mere end tredive år. I samarbejdet omkring Varmeplan Hovedstaden har energiplanlæggerne denne gang skuet langt ind i krystalkuglen. Parterne bag, det vil sige CTR, VEKS og fjernvarmedelen af HOFOR, har i de seneste analyser arbejdet med scenarier, der går helt frem til 2050. Nina Holmboe, der er energiplanlægger hos Plan Fjernvarme hos HOFOR, forklarer, hvorfor de lange udsigter må gå forud for de korte:

– Biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens betydning for elmarkedet er begge to helt afgørende for, hvordan energisystemets udvikler sig, og dermed også afgørende for de investeringer, vi skal foretage i fjernvarmesystemet de kommende år. Vi har derfor valgt at vende tidsplanen på hovedet og konkludere på de langsigtede perspektiver, før vi går videre med det kortere sigte. Og hvad viser analyserne så? Elmarkedet og særligt udbygningen med vindkraft vil have afgørende betydning for fjernvarmens udviklingsmulighed. Ser man frem mod 2050 er der ingen tvivl om, at udbygningen af vindkraften fortsætter både i Danmark og i vores nabolande, og det vil påvirke fjernvarmesektoren.

Mindre varmeforbrug i fremtiden

 

–          I 2050 forventer vi varmebesparelser på 30 procent i forhold til 2012. Samtidigt regner vi med, at fjernvarmen fortsat udbygges i hovedstaden, så de fleste større bygninger samt halvdelen af villaer og rækkehuse er tilsluttet fjernvarme omkring 2035. Det betyder, at forbruget af fjernvarme i første omgang vil stige med cirka 10 procent frem mod 2025 for så – frem mod 2050 – igen at falde til et niveau svarende til det forbrug vi har i dag på grund af varmebesparelserne, vurderer Nina Holmboe. Biomasse spiller en central rolle i de scenarier, som energiplanlæggerne har set på. Analyserne viser blandt andet, at biomasse-kraftvarme er økonomisk fornuftigt i Hovedstadsområdet i de næste 30 til 40 år, men det vil være i kombination med blandt andet store el-varmepumper, geotermi og varmelagring.

Balmorel-modellen

 

Perspektiverne er ikke bare ren fremtidsmusik. Analyserne er baseret på den såkaldte ’Balmorel’-model, der foretager en økonomisk optimering af udbygningen af el- og varmeproduktionen og –transmissionen på basis af de forudsætninger med hensyn til miljømål, brændselspriser med videre, som er lagt ind i modellen. Til forudsætningerne hører også eventuelle begrænsninger med hensyn til hvilke teknologier, modellen må anvende, hvor store udbygninger, der tillades mv. Modellen dækker Norden og Tyskland.

 

Alt om energispareområder

Energiudbyderne i Danmark er fra regeringens side blevet pålagt at nedbringe Danmarks energiforbrug, og et af initiativerne til at opnå dette mål er hjemmesiden energisparesiden.dk, som har til formål at hjælpe dig i gang med energibesparelser i boligen eller i virksomheden. Her får du en oversigt over, hvilke ydelser og tilbud energiselskaber (el-, gas-, fjernvarme- og olieselskaber) og deres samarbejdspartnere kan tilbyde dig for at komme i gang med besparelserne. Der er hjælp at hente til bl.a. isolering af boligen, installering af ny gas-/oliekedel eller varmepumpe, optimering af produktionsprocessen eller få en energirådgiver til at se boligen/virksomheden igennem for besparelser.

Mange forskellige energispareområder

 

Da flere energiselskaber samarbejder med andre virksomheder om at lave energibesparelser bl.a. rådgivere, håndværkere og installatører, kan man komme i direkte kontakt med dem via Energisparesiden.dk, når en eventuel opgave skal udføres. Her er en oversigt over de forskellige energispareområder, hvor der kan laves energibesparelser i boligen og i virksomheden.

Generelt findes der flg. energispareområder:

 

  • Isolering
  • Varme (gas- og oliekedler, elvarme)
  • Vinduer
  • Varmepumper
  • Vedvarende energi(solvarme)
  • Transport

For virksomheder findes desuden flg. energispareområder:

 

  • Energioptimering(køling, ventilation m.m.)
  • Energioptimering kedler (kedler, varmesystemer og processer)
  • Nyanlæg og ombygning

Der fokuseres på mange energispareområder

 

Net- og distributionsselskaber (Energiselskaber)har fået til opgave at lave energibesparelser hos virksomheder og private forbrugere i Danmark. Energiselskaberne har hvert år et fast mål, der skal nås. Det betyder også, at du som almindelig forbruger og virksomhed kan søge om tilskud eller rådgivning om energisparetiltag hos energisel-skaberne eller en håndværker, rådgiver etc., der har en aftale med et energiselskab. Selskaberne kan indberette de besparelser som de har været medvirkende til til Energistyrelsen, og dermed nå deres mål.

Om Energisparesiden.dk

 

Energisparesiden.dk er udviklet i et samarbejde mellem el-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaber, som alle er forpligtet til at gennemføre energibesparelser hos private forbrugere, virksomheder, det offentlige, m.m. Den er udviklet som en hjælp til både boligejere såvel som virksomheder til at komme i gang med at nedsætte deres energiforbrug. De forskellige net- og distributionsselskaberne har forskellige ydelser, der henvender sig til enten private boligejere eller virksomheder. De samarbejder med en bred række af aktører som hjælper med at opnå energibesparelserne. Nogle aktører har ekspertise i at lave energibesparelser i boliger, mens andre er specialiseret i at hjælpe virksomheder med at spare på energien. Tilskuddet eller rådgivningen opnås ved at indgå en aftale med et net- eller distributionsselskab før, du går i gang med selve tiltaget. Indgåelse af bindende aftale om køb af udstyr, materialer eller om udførelse af projektet opfattes som igangsættelse af tiltaget. Du kan indgå aftalen med selskabet via en af selskabernes samarbejdspartnere.

 

Miljø og energi kræver afgifter

Der er et stort puslespil, som regeringen hvert år skal få til at gå op på finansloven, når man ser på de afgifter, som man pålægger forskellige varer. Det er nemt at lægge lidt afgift oveni vand, varme og strøm regningerne. På den måde rammer afgiften jo os alle, og andre afgifter på energi er jo på brændstoffer som benzin og diesel, som rammer hele transportsektoren. Vi forbrugere håber blot på, at der ikke er tale om en skjult skatteskrue, men vi forventer jo, at afgifterne gør gavn for miljøet. Nogle gange er det svært at få tilpasset de afgifter, så de rammer rigtigt i befolkningen. Der må ikke opstå for mange smut-huller og undtagelser, så får de nye afgifter jo ikke den ønskede virkning, men måske vil sådanne afgifter måske ramme de forkerte mennesker i det lange løb. Læs mere om brændeafgiften på energibolig.dk, hvor man netop fokuserer på at lave fornuftige afgifter, som rammer rigtigt i befolkningen.

Det er nødvendigt med afgifter i samfundet

 

Forsyningssikkerhedsafgift, populært kendt som brændeafgiften, er tilsyneladende på vej til at blive droppet helt. Vi kan jo ikke undvære indtægterne fra vores mange afgifter, men samtidig må vi nøje overveje, hvilke afgifter der er brug for i samfundet. Den nye skatteminister Morten Østergaard vil annullere indførelsen af den omstridte forsyningssikkerheds-afgift. Loven bag kan ikke blive gennemført på grund af de mange problemer, den vil medføre for forbrugerne fortæller han til Børsen. Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer”, siger Morten Østergaard til Børsen.

Forsyningssikkerhedsafgift skulle finansiere dele af energiaftalen

 

Afgiften blev lanceret for at skaffe staten 2.8 milliarder kroner til at finansiere effektiviseringer i erhvervslivet, som skal sikre grøn omstilling for 3,5 mia. kr. i 2020. De mange penge skal hentes hos de danske forbrugere af brænde. Afgiften har været udskældt som et bureaukratisk mareridt, da forbrugere af træ-flis til deres bed eller til deres raftehegn, skal dokumentere med blandt andet billeder, at de ikke har tænkt sig at brænde træet af i brændeovnen. Afgiften har også været kraftigt kritiseret for at ramme de 1.6 millioner danskere, der er tilknyttet fjernvarmeværk, der anvender biomasse. Deres udgifter til varme vil allerede fra i år stige med 1300 kroner per husstand og i 2020, når afgiften ville være fuld indfaset, ville udgiften stige med 3500 kroner årligt. Tidligere skatteminister Holger K. Nielsen satte afgiftens indfasning på pause, da den stod til at træde i kraft 1. januar. Siden har de berørte ikke kunne få at vide, om skatten stod til at blive indført senere. Men nu kan de berørte danskere sandsynligvis slippe deres bekymringer. Skatteministeren har endnu ikke endegyldigt aflyst udgiften, men det forventes, at han vil forsøge at skaffe de 2.8 milliarder kroner på anden vis, skriver Børsen. Morten Østergaards forslag møder opbakning fra blandt andet de Konservative, som tidligere har nedlagt veto omkring forslaget, og SFs tidligere skatteminister, Jonas Dahl.