Vær bevidst om din opvarmning og vores miljø

Man behøves ikke være medlem af Greenpeace for at være lidt miljøbevidst. Vores miljø har fået det meget værre i løbet af de seneste hundrede år pga. vores store forbrug af energi til opvarmning og strøm. Global opvarmning, mere smeltet is ved polerne, udledning af meget CO2, ozonhuller og andre problemer er skabt af vores forbrug af energi, hvilket påvirker vores klima og miljø. Vores forbrug af energi og miljø kan man følge meget mere med i på hjemmesiden økolariet.dk, hvilket er en portal med mange gode råd om at passe på vores klima og miljø ud fra et energimæssigt synspunkt.

Vi forurener vores miljø med CO2

 

Prisen på fossile brændstoffer som kul, olie og gas er stigende og forurener med CO2. Derfor kan vedvarende energiformer være et godt alternativ, når dit hus skal opvarmes. Biomasse og solvarme er det mest oplagte i private boliger. Brændeovne kan også være et alternativ.

Varm op med biomasse

 

Biomasse er betegnelsen for forskellige brændsler som f.eks. halm, skovflis og træpiller. Det letteste at bruge i almindelige parcelhuse er træpiller. Som regel vil omkostningerne ved installationen af en biobrændselskedel være tjent ind i løbet af 10 år. Det skyldes besparelser på varmeregningen. Træpiller er ofte billigere end olie. 2,2 kg træpiller erstatter 1 liter olie. Biomasse er CO2-neutralt.

Varme fra solen

 

Et solvarmeanlæg består af én eller flere solfangere, der er forbundet med varmtvandsbeholderen i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solens stråler og pumpes til varmtvandsbeholderen. Her afgiver vandet sin varme og løber retur til solfangeren. Anlæg til solenergi er dyre at anskaffe, men billige i drift og et miljøvenligt alternativ til fx opvarmning af vandet med el.

Jordens varme

 

Geotermisk energi kommer fra undergrunden og er i sig selv CO2-fri. I Danmark er der geotermiske demonstrationsanlæg i Thisted og København. Der er planer om endnu et anlæg i Sønderborg. Anlæggene udnytter det vand i undergrunden, som er blevet opvarmet af varmen fra Jordens indre. Jordvarme kommer fra denne energikilde, men på Island kan man meget bedre udnytte varmen fra undergrunden gennem deres vulkaner og gejsere.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *