Udnyt din varme bedst muligt

I din bolig kan du måske ikke gøre mere for at købe din varme billigere, så det eneste din familie kan gøre nu er at tænke mere energivenligt og klimavenligt. Samtidig vil I jo også opnå en billigere varmeregning, hvilket igen er godt for både miljøet og økonomien. Læs flere gode råd om at spare på din varme i Jyllands-Posten. Her kan du læse om 9 nemme oplagte steder til at spare på din varme, så det er bare med at komme i gang med at få bedre vaner.

Ni nemme råd til at holde på varmen

 

Hvad kan du nemt gøre for at få din bolig til at blive eller føles varmere, når det er koldt udenfor?

 

1. Træk gardinerne og persienner for om aftenen og natten – det er med til at forhindre varmetab fra vinduerne. Om dagen skal du trække gardiner og persienner fra, så den sparsomme sol kan bidrage med varme til rummene.

 

2. Hold nogenlunde ensartet temperatur i huset. Det kan skabe træk i huset, hvis nogle rum er meget koldere end andre, og hvis den varme luft trænger ind i de kolde rum, kan det skabe kondens og risiko for skimmelsvamp.

 

3. Flyt sofaen væk fra radiatoren. Når en sofa eller andre møbler står lige foran en radiator, giver radiatoren mindre varme, og varmen har svært ved at fordele sig ud i rummet. Det anbefales, at der er en afstand på 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.

 

4. Læg et tæppe ved sofaen, arbejdspladsen, eller hvor du opholder dig meget – så føles det varmere og mindre fodkoldt.

 

5. Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt, når det er rigtig koldt så sænkes temperaturen indenfor mindre. Luft ud med gennemtræk 2-3 minutter 5 gange om dagen frem for de normale 5-10 minutter 3 gange om dagen. Sluk for din varme imens.

 

6. Drop den automatiske natsænkning af temperaturen på dit oliefyr eller gasfyr, når det er bidende koldt. Du kan også justere den, så den sænker temperaturen til 20 grader i stedet for 18 grader om natten.

 

7. Luk ventilationsriste til i kælder, krybekælder, skunk, loftrum eller lignende, hvis der er meget lave temperaturer og stærk blæst i et par døgn, – så mindsker du træk. Husk STRAKS herefter at åbne for ventilationen – ellers risikerer du råd og svampeskader.

 

8. Hasp vinduet både oppe og nede. Mange glemmer eller undlader at sætte begge hasper på vinduet igen – derved slutter vinduet ikke tæt og megen varme ryger ud gennem den øverste del af vinduet.

 

9. Test om dit vindue slutter tæt til karmen med papirstrimmel-testen: Åbn vinduet og sæt en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen og luk så vinduet igen. Træk strimlen ind mod dig selv. Hvis strimlen yder meget modstand og måske endda går i stykker, når du river, er vinduet ret tæt. Smutter den derimod lige ud fin og hel, slutter dit vindue ikke tæt nok til karmen, og derved får du kulde og træk i din bolig.

Vigtigt at vælge den rette isolering

Der findes mange hjemmesider og aviser, som i mange år har opfordret alle boligejere til at få efterisoleret bygningerne i Danmark, så man kan spare tusindvis af kr. til unødvendig opvarmning. Derfor stilles der næsten hvert år nye krav i Bygningsreglementet til kravene om isolering i nyopførte bygninger, idet man hele tiden finder nye fordele ved at isolere bedst muligt. Så længe man kan holde varmen i bygningen, derved sparer man jo fyringsudgifter, så isolering er altså en stor og vigtig kilde til besparelser på varmen. Det danske firma Rockwool er jo verdensberømt for at have leveret god isolering verden over i mange år, og på deres hjemmeside kan man finde gode råd om isolering og efterisolering.

Husk både isolering og efterisolering

 

Man bør starte med en loftisolering, da varmen jo stiger til vejrs. Bygninger står i dag for omkring 40 % af energiforbruget. Udgifterne til opvarmning er i dag de højeste nogensinde, og tendensen er fortsat stigende. I den sammenhæng er et stort problem, at vi faktisk spilder størstedelen af vores dyrt betalte energi som følge af for dårligt isolerede bygninger. Få et indblik i hvorfor det kan betale sig at starte med loftisolering. I forbindelse med en efterisolering af boligen er det således afgørende som det første at minimere det faktiske energiforbrug mest muligt og nedsætte varmetabet og CO2 udledningen maksimalt. Ud fra en økonomisk betragtning skal dette helst ske gennem en investering med kortest mulig tilbagebetalingstid. Begge dele opfyldes, når bygningen efterisoleres. Beregninger fra Force Technology viser f.eks., at en typisk ROCKWOOL loftisolering på 250 mm installeret i et dansk hus på ca. 150 m2 sparer sig hjem på under en halv fyringssæson. Faktisk sparer de samme 250 mm loftisolering hele 503 liter fyringsolie pr m2 over 50 år. Generelt vil forbedring af isoleringen i en villa med øget loftisolering og indblæsning i dårligt isolerede hulmure kunne give en årlig besparelse på varmeregningen på op imod 10.000 kr. Ud over at efterisolering sikrer den største umiddelbare energi-besparelse, et lavere CO2 forbrug og den kortest mulige tilbage-betalingstid er en anden gevinst et væsentligt forbedret indeklima.

Flere typer af isolering

 

Man kan jo vælge mellem flere typer af isolering:

  • Mineraluld /Stenuld (Rockwool)
  • Flamenco / Polystyren/skum
  • Papiruld / Papirisolering
  • Hør
  • Træfiber
  • Halm
  • Perlite

Det endelige valg af isolering afhænger oftest af pladshensyn, tilgængelighed eller prisen.

 

Billede: ilovebutter

Vær bevidst om din opvarmning og vores miljø

Man behøves ikke være medlem af Greenpeace for at være lidt miljøbevidst. Vores miljø har fået det meget værre i løbet af de seneste hundrede år pga. vores store forbrug af energi til opvarmning og strøm. Global opvarmning, mere smeltet is ved polerne, udledning af meget CO2, ozonhuller og andre problemer er skabt af vores forbrug af energi, hvilket påvirker vores klima og miljø. Vores forbrug af energi og miljø kan man følge meget mere med i på hjemmesiden økolariet.dk, hvilket er en portal med mange gode råd om at passe på vores klima og miljø ud fra et energimæssigt synspunkt.

Vi forurener vores miljø med CO2

 

Prisen på fossile brændstoffer som kul, olie og gas er stigende og forurener med CO2. Derfor kan vedvarende energiformer være et godt alternativ, når dit hus skal opvarmes. Biomasse og solvarme er det mest oplagte i private boliger. Brændeovne kan også være et alternativ.

Varm op med biomasse

 

Biomasse er betegnelsen for forskellige brændsler som f.eks. halm, skovflis og træpiller. Det letteste at bruge i almindelige parcelhuse er træpiller. Som regel vil omkostningerne ved installationen af en biobrændselskedel være tjent ind i løbet af 10 år. Det skyldes besparelser på varmeregningen. Træpiller er ofte billigere end olie. 2,2 kg træpiller erstatter 1 liter olie. Biomasse er CO2-neutralt.

Varme fra solen

 

Et solvarmeanlæg består af én eller flere solfangere, der er forbundet med varmtvandsbeholderen i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solens stråler og pumpes til varmtvandsbeholderen. Her afgiver vandet sin varme og løber retur til solfangeren. Anlæg til solenergi er dyre at anskaffe, men billige i drift og et miljøvenligt alternativ til fx opvarmning af vandet med el.

Jordens varme

 

Geotermisk energi kommer fra undergrunden og er i sig selv CO2-fri. I Danmark er der geotermiske demonstrationsanlæg i Thisted og København. Der er planer om endnu et anlæg i Sønderborg. Anlæggene udnytter det vand i undergrunden, som er blevet opvarmet af varmen fra Jordens indre. Jordvarme kommer fra denne energikilde, men på Island kan man meget bedre udnytte varmen fra undergrunden gennem deres vulkaner og gejsere.

 

 

Overvej termografering

Mange boligejere har et hus, som energimæssigt set er meget utæt, så man fyrer ofte for fuglene uden at være klar over problemet, og man ved ikke altid, hvor det er bedst at fokusere på en løsning af dette problem. Men der findes en ny og genial teknologi, som effektivt kan hjælpe dig med svar på dette spørgsmål, og det er termografering. Med termografering kan man se et billede af, hvor din energi forsvinder hen, så du kan nemmere se, om det er utætheder i huset, vinduerne, kælderen eller loftet, hvor du primært skal rette en indsats mod. Du kan få mange flere nyttige oplysninger om termografering på factum2.dk.

Hvad er termografering?

 

Termografering er en målemetode, som ved hjælp af et infrarødt kamera registrerer temperaturforskelle. Når vi foretager en varme-teknisk undersøgelse af din boligs overflader, måler vi dermed den varmeudstråling, der udsendes. Og det er en stærk indikator for, om din bolig er godt eller dårligt isoleret. Termografering er derfor en yderst effektiv metode til at finde årsagen til varmetab, varmespild og træk i din bolig. Med andre ord får du vigtig og brugbar viden, der indikerer, om du eventuelt bør efterisolere din bolig.

Hvad undersøger vi?

 

I forbindelse med en termografering kan vi bl.a. undersøge:

  • Klimaskærm, inklusive dampspærre og isolering
  • Træk gennem el- og ventilationsanlæg
  • Utætheder i din bolig
  • Placering af installationer i loft, vægge og gulve
  • Årsager til træk og kuldenedfald
  • Lækagesporing
  • Uens isolering i lofter og vægge

Hvor foretager vi en termografering?

 

Vi kan termografere både indvendigt og udvendigt og på den måde sikre, at vi får afdækket alle eventuelle trækproblemer og isolerings-tilstande i din bolig.

Hvornår kan man foretage en termografering?

 

Termografering af din bolig skal foretages i vinter-halvåret, da der skal være en temperaturforskel på mindst 10 °C grader mellem den indvendige og udvendige væg.

Hvad kan termografering?

 

Når vi kortlægger din bolig med et termografiskkamera, får du billeder med aftegninger, der via farver indikerer varmeforskelle i overfladerne. De afslørede varmeforskelle optræder som henholdsvis varme og kolde områder. Du får dermed mulighed for at se alle kuldebroer. En kuldebro er et sted i din bolig, hvor kulde nemmere kan trænge igennem pga. begrænset/ nedsat isoleringsevne eller anvendelse af forskellige materialer. Dermed kan du meget præcist se, hvor varmetabet i din bolig er størst. En termografisk måling kan med fordel også benyttes til at finde skjulte installationer som ventilationsrør og gulvvarme uden at skulle nedbryde selve konstruktionen. Det kræver selvfølgelig, at disse installationer er varme – ellers vil en termografisk undersøgelse ikke afsløre dem.

Værd at vide om termografering

 

En termografisk undersøgelse er ikke dokumentation for varmetab, men er derimod er stærk indikator for, hvor utætheder og kuldebroer kan være. Et eventuelt varmetab kan altså ikke bedømmes ved første øjekast og ud fra de termografiske billeder alene, men kræver en efterfølgende undersøgelse af de faktiske forhold. Fx vil et ovenlys-vindue altid fremstå velisoleret, fordi glas reflekterer det kolde himmelrum, og forskellige tagmaterialer giver forskellig udstråling, hvilket kan sløre de umiddelbare konklusioner om varmetab.