Tjek din bolig med en klimapistol

Mange går nok og spekulerer på, om deres bolig er tætnet godt nok, og den tanke er desværre sund nok, for mange boliger er så utætte, så man faktisk bruger alt for mange penge på varmeregningen. Ved at opsætte nye tætningslister, måske et par nye vinduer og lidt efterisolering, så kan man med en meget lille investering spare tusindvis af kroner hvert år fremover. Derved gør du noget godt for miljøet, men du bliver så sandelig også belønnet økonomisk set. Men hvor skal man starte? Det nytter jo ikke noget at arbejde i blinde eller efter fornemmelsen.

Svaret er en klimapistol

 

Med en klimapistol kan du tjekke, om isoleringen på loftet ligger ordentligt, om der er kuldebroer, om hulmursisoleringen er faldet lidt sammen, eller om isoleringslisterne ved vinduer og døre fungerer optimalt. Se flere fordele med en klimapistol i lokalavisen her, hvor man netop fokuserer på fordelene ved at gennemgå boligen med en klimapistol. Kan dit hjem holde varmen? Kulden er over os, og vi trækker inden døre i varmen. Men kan dit hjem holde varmen? Hvordan står det til med isoleringen og tætningslisterne? Klima-pistolen er et infrarødt termometer, der er nemt at bruge. Du retter blot den tændte ”pistol” mod den overflade, du vil måle temperaturen på og aflæser i displayet. Ved at bevæge den infrarøde stråle fra sted til sted kan du aflæse, om der er temperaturforskelle – f.eks. forskellige steder på loftet, henholdsvis foroven og forneden på ydervæggene eller fra den ene vinduesramme til en anden. På den måde kan du systematisk gennemgå din bolig og se, om det er ved at være tid til at gå isoleringen efter og dermed gøre noget godt for både din pengepung og klimaet.

Godt for miljøet

 

Der er et kæmpestort potentiale i at spare på energien rundt om i hjemmene. Det største potentiale ligger i isoleringen. Men det kan være svært at vide, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Det kan du finde ud af ved hjælp af en klimapistol. Hvis du eksempelvis har to forskellige sæt vinduer, så kan du med temperaturmåleren se, hvilket et af dem, du kan tjene mest på at skifte ud. Ved at rette op på de fejl og mangler du finder, kan du spare på din varmeregning, få et bedre indeklima uden f.eks. træk og samtidig mindske din CO2 udledning. Du kan låne en klimapistol ganske gratis i 1 uge ved henvendelse til den grønne guide på [email protected] eller tlf. 23367446. Der følger en let forståelig manual med. En klimapistil koster fra 10.000 kr. og opefter, og den kaldes også for et termokamera eller et instrument til termografering.

 

Korrekt indstilling af din radiator

De fleste kan nok være lidt i tvivl om, hvordan man bedst indstiller sin radiator. Om dagen er det ofte let nok at indstille sin radiator, men hvad gør man om natten, når man vil sove. Bør vi helt slukke for radiatoren spørger en læser. Svaret på dette spørgsmål fremgår i bladet Ingeniøren, hvor man her får den fulde forklaring, således du opnår mest varme for pengene, så din radiator altid er indstillet korrekt.

Bør min radiator være slukket om natten?

 

Andreas Søren Johansen vil gerne vide, om radiatoren skal være tændt eller slukket, når han går i seng: »Bør man slukke for varmen om natten? Kan det virkelig passe, det er mere energi-økonomisk, at lade varmen stå tændt hele natten – i stedet for at slukke radiatorerne, når man går i seng, og tænde dem igen, når man står op? Min logik siger mig, at ‘jo varmere et rum er i et givent tidsrum, desto mere energi afgives til omgivelserne’, hvorfor man kan spare penge ved at slukke – alligevel lader det til at være ‘almen viden’, at man altid skal have varmen stående på et jævnt niveau.« Kirsten Engelund Thomsen, Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Energi og Miljø, svarer:

Svar på spørgsmålet:

 

»Er natsænkning af rumtemperaturen energibesparende? Svaret afhænger bl.a. af bygningens varmetab og varmekapacitet, temperaturforskellen mellem inde- og udetemperatur samt hvor længe der skal være slukket for varmen. Så der er ikke et enkelt svar på dette spørgsmål! Natsænkning kan være en energibesparende foranstaltning hovedsageligt i andre bygninger end boliger.

Mest at spare om vinteren

 

Det er specielt i overgangsmånederne forår/efterår, at der spares mest. Om vinteren, hvor der kan være rigtigt koldt udenfor, risikerer man at afkøle rummet så meget, at der skal anvendes ekstraordinært megen energi til igen at komme op på komforttemperaturen. Sænkningens længde har derfor stor betydning for den opnåede besparelse.

Her er et svar mere på spørgsmålet:

 

Ja, du vil spare energi ved at slukke for varmen om natten. Nej, det vil ikke være økonomisk temperaturen går for langt ned, da du kan risikere fugtskader, svampeskader og vandskader grundet sprængte varmerør og andre vandrør. Kompromiset i en beboet bolig er at sænke til f.eks. 16…18°C om natten. Hvorfor må man ikke gå lavere ned i en beboet bolig?: Hindre at dugpunktet nås ved den “værste” kuldebro. Ellers vil der her dannes fugt fra luften. En ubeboet bolig (f.eks. sommerhus) kan godt tåle at blive sænket endnu mere – f.eks. 10°C. Dog skal alle fyldte vandrør være over 0°C, selv ved hård frost. Grundet til, at man her kan gå længere ned er, at der ikke er mennesker som transpirerer fugt.

Generelle råd om varmebesparelser

 

  • Hold en temperatur på cirka 21 grader i husets opholdsrum. Det giver den bedste balance mellem komfort og varmeforbrug.
  • Hold en lavere temperatur i soveværelse og rum, hvor du kun opholder dig i kort tid. For eksempel 18 grader.
  • Luk ikke helt for varmen i rum, du ikke bruger. Indstil altid temperaturen på mindst 10 grader, ellers bortfalder forsikring ved fugtskader, for eksempel i form af råd eller svamp.
  • Hvis du installerer dag/natsænkningssystem, der om natten sænker temperaturen i boligen med 4 til 5 grader, kan du spare 10 til 15 procent på energiforbruget. Temperaturen bør dog ikke sænkes til under 16 grader, for så går besparelsen tabt ved genopvarmning.
  • Luk dørene mellem rum med forskellige temperaturer. Ellers opstår der let træk, og det reducerer energibesparelsen.

 

 

 

Isolering og varmepumpe er guld værd

Man kan nemt og effektivt nedbringe sin varmeregning ved dels at efterisolere sit hus, og eventuelt bør man også skifte over til varmepumpe. Disse gyldne råd kan man læse mere om på dfpb.dk, hvor man hjælper hinanden med nyttige råd om besparelser i husholdningsbudgettet.

Nedbring din varmeregning

 

En effektiv måde at nedbringe sin varmeregning på er selvfølgelig at sørge for, at ens hus er velisoleret. Hvis ens hus ikke er bygget i dette årtusinde, er der en stor sandsynlighed for, at man med god for-tjeneste kan sætte et efterisoleringsprojekt i gang for at optimere ens varmeeffektivitet – den andel af varmen, som ens varmeapparater producerer, der bliver i huset. Dette kan gøres ved at få et firma med speciale i isolering til at gennemgå ens hus systematisk for at finde alle de punkter i huset, hvor isoleringen ikke er optimal. Selv kan man undersøge dette og få en fornemmelse af det ved at gå en tur rundt langs ydervæggene og mærke efter, om der er nogle områder på overfladerne, der er koldere end resten. Det er nemlig et tegn på, at isoleringen ikke er effektiv i det område. Man kan også gå ind på energistyrelsens hjemmeside og udfylde en formular med en masse tal og oplysninger om éns hus – så giver deres beregner et bud på, hvor gavnligt en efterisolering af huset kan være, og hvor man måske især skal have fokus på. Hvis det viser sig, at man vil kunne spare en væsentlig mængde penge på at få sit hus efterisoleret, kan man overveje, om man har lyst til at nedbringe sin varmeregning yderligere.

Suppler med en varmepumpe

 

Dette kan gøres ved at kombinere efterisoleringen med installationen af en varmepumpe. En varmepumpe er en installation, der på den ene eller anden vis omdanner noget koldt til varmt luft. Der findes forskellige typer af varmepumper, som fx den meget almindelige luft-til-luft varmepumpe. Alt efter, hvor stort ens hus er, og hvor stort behovet for opvarmning er, er der forskellige varmepumper, der vil dække ens individuelle behov. En varmepumpe kan for det meste være en meget energibesparende investering – og noget, som også kan mærkes på varmeregningen.  Hvis ens hus er velegnet til at få en varmepumpe installeret, står man i udsigt til store besparelser alt i alt – men om man skal supplere efterisoleringen af sit hus med en sådan installation er selvfølgelig afhængigt af de forhold, som huset byder. Ud over den besparelse, der er forbundet med at få foretaget sådan en gennemgående renovation af sit hus, er der også nogle miljø-mæssige forhold, som kan være værd at drage med ind i sine overvejelser. Hvis man går op i miljøvenlighed, er efterisolering og installation af en varmepumpe en oplagt mulighed for at gøre noget godt for miljøet.

 

Spar penge på varmen ved at låne i banken

Din bank kan ofte vise sig meget forstående, når du kommer og anmoder om et lån, men kun hvis det er til at lave energibesparelser i hjemmet. Hvis du tager ned i banken og vil låne penge til en fest eller en større bytur eller udlandsrejse, så er der straks større problemer med at bevilge et lån til forbrug. Normalt vil banken nemlig gerne hjælpe dig med at slippe billigere på dine faste udgifter til energi-udgifter, så måske kan du låne 100.000 kr. i banken, så kan du spare måske 10.000 kr. årligt på energiudgifter til strøm og varme. Du kan jo overveje nye vinduer eller efterisolering. For banken er denne type investering yderst fornuftig, idet banken har en slags pant i dit hus, som vil stige i værdi pga. dit lån. Læs flere detaljer om de muligheder om at låne penge i din bank hos eksempelvis Middelfart Sparekasse.

Tag dine regninger med ned i banken

 

For mange boligejere, der bor i ældre huse med ringe isolering og gamle vinduer kan specielt de danske vintermåneder være en både kold og dyr fornøjelse – og med udsigten til stadigt stigende energi-priser er energioptimering blevet et varmt samtaleemne. Når man taler om energioptimering, er det vigtigt at se på boligens klima-skærm, der er alle de elementer, som holder varmen inde i boligen. Det er ikke kun isolering men også vinduer, døre, ydervægge og taget.

Efterisolering af hulmur

 

”Det kan næsten altid betale sig at efterisolere en hulmur, hvis der ikke er isoleret i forvejen, eller der er isoleret med et forældet materiale. I et gennemsnitshus siver op til 30 % af varmen ud gennem ydervæggene, og det kan efterisolering forhindre. Investeringen er relativ billig, og besparelsen er til at mærke. Huse fra før 1965 har som regel ikke nogen isolering af hulmuren”, forklarer Kim.

Årlig besparelse: ca. 3-10.000 kr.

Investering: ca. 18-25.000 kr.

Det er ikke kun hulmuren, der er værd at efterisolere. Du kan også slanke varmeregningen ved at isolere gulv, kælder, ydervægge, sokkel, loft og tag. Også her er investeringen relativ lav i forhold til besparelserne.

Lavenergivinduer

 

”Er dine vinduer punkterede, har enkeltlagsglas eller nedslidt ramme, kan det typisk betale sig at skifte til lavenergivinduer. I et gennemsnitshus forsvinder 14 % af varmen ud gennem vinduerne. Der er ingen tvivl om, at vinduer med kun et lag glas isolerer dårligt, men almindelige termoruder holder heller ikke nær så godt på varmen som moderne energiruder. Har dit hus vinduer, der er 10 år gamle eller ældre, er der som regel varmepenge at spare ved at udskifte vinduerne”, fortæller Kim.

Årlig besparelse: ca. 4.000 kr.

Investering: ca. 95.000 kr. for vinduer i et parcelhus på 130 m².

Sænk rumtemperaturen – bare en smule

 

”Den nemmeste måde at spare på energien er at skrue ned for varmen – det koster ikke noget, og du kan spare mange penge. Har du et moderne varmeanlæg, kan det normalt programmeres til at skrue ned for varmen, når du ikke er hjemme, eller når du sover”, slutter Kim.

Sænker du temperaturen med blot én grad, kan du spare 5 % på varmeregningen.

Energilån

 

I Sparekassen vil vi gerne hjælpe dig med at skrue ned for energi-forbruget og dermed give dig besparelser på varmeregningen. Vi tilbyder derfor et Energilån, hvor du til en lav rente kan låne penge til tiltag, der nedsætter dit energiforbrug.

 

 

 

Vær bevidst om din opvarmning og vores miljø

Man behøves ikke være medlem af Greenpeace for at være lidt miljøbevidst. Vores miljø har fået det meget værre i løbet af de seneste hundrede år pga. vores store forbrug af energi til opvarmning og strøm. Global opvarmning, mere smeltet is ved polerne, udledning af meget CO2, ozonhuller og andre problemer er skabt af vores forbrug af energi, hvilket påvirker vores klima og miljø. Vores forbrug af energi og miljø kan man følge meget mere med i på hjemmesiden økolariet.dk, hvilket er en portal med mange gode råd om at passe på vores klima og miljø ud fra et energimæssigt synspunkt.

Vi forurener vores miljø med CO2

 

Prisen på fossile brændstoffer som kul, olie og gas er stigende og forurener med CO2. Derfor kan vedvarende energiformer være et godt alternativ, når dit hus skal opvarmes. Biomasse og solvarme er det mest oplagte i private boliger. Brændeovne kan også være et alternativ.

Varm op med biomasse

 

Biomasse er betegnelsen for forskellige brændsler som f.eks. halm, skovflis og træpiller. Det letteste at bruge i almindelige parcelhuse er træpiller. Som regel vil omkostningerne ved installationen af en biobrændselskedel være tjent ind i løbet af 10 år. Det skyldes besparelser på varmeregningen. Træpiller er ofte billigere end olie. 2,2 kg træpiller erstatter 1 liter olie. Biomasse er CO2-neutralt.

Varme fra solen

 

Et solvarmeanlæg består af én eller flere solfangere, der er forbundet med varmtvandsbeholderen i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solens stråler og pumpes til varmtvandsbeholderen. Her afgiver vandet sin varme og løber retur til solfangeren. Anlæg til solenergi er dyre at anskaffe, men billige i drift og et miljøvenligt alternativ til fx opvarmning af vandet med el.

Jordens varme

 

Geotermisk energi kommer fra undergrunden og er i sig selv CO2-fri. I Danmark er der geotermiske demonstrationsanlæg i Thisted og København. Der er planer om endnu et anlæg i Sønderborg. Anlæggene udnytter det vand i undergrunden, som er blevet opvarmet af varmen fra Jordens indre. Jordvarme kommer fra denne energikilde, men på Island kan man meget bedre udnytte varmen fra undergrunden gennem deres vulkaner og gejsere.