Energiudbyderne i Danmark er fra regeringens side blevet pålagt at nedbringe Danmarks energiforbrug, og et af initiativerne til at opnå dette mål er hjemmesiden energisparesiden.dk, som har til formål at hjælpe dig i gang med energibesparelser i boligen eller i virksomheden. Her får du en oversigt over, hvilke ydelser og tilbud energiselskaber (el-, gas-, fjernvarme- og olieselskaber) og deres samarbejdspartnere kan tilbyde dig for at komme i gang med besparelserne. Der er hjælp at hente til bl.a. isolering af boligen, installering af ny gas-/oliekedel eller varmepumpe, optimering af produktionsprocessen eller få en energirådgiver til at se boligen/virksomheden igennem for besparelser.
Mange forskellige energispareområder
Da flere energiselskaber samarbejder med andre virksomheder om at lave energibesparelser bl.a. rådgivere, håndværkere og installatører, kan man komme i direkte kontakt med dem via Energisparesiden.dk, når en eventuel opgave skal udføres. Her er en oversigt over de forskellige energispareområder, hvor der kan laves energibesparelser i boligen og i virksomheden.
Generelt findes der flg. energispareområder:
- Isolering
- Varme (gas- og oliekedler, elvarme)
- Vinduer
- Varmepumper
- Vedvarende energi(solvarme)
- Transport
For virksomheder findes desuden flg. energispareområder:
- Energioptimering(køling, ventilation m.m.)
- Energioptimering kedler (kedler, varmesystemer og processer)
- Nyanlæg og ombygning
Der fokuseres på mange energispareområder
Net- og distributionsselskaber (Energiselskaber)har fået til opgave at lave energibesparelser hos virksomheder og private forbrugere i Danmark. Energiselskaberne har hvert år et fast mål, der skal nås. Det betyder også, at du som almindelig forbruger og virksomhed kan søge om tilskud eller rådgivning om energisparetiltag hos energisel-skaberne eller en håndværker, rådgiver etc., der har en aftale med et energiselskab. Selskaberne kan indberette de besparelser som de har været medvirkende til til Energistyrelsen, og dermed nå deres mål.
Om Energisparesiden.dk
Energisparesiden.dk er udviklet i et samarbejde mellem el-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaber, som alle er forpligtet til at gennemføre energibesparelser hos private forbrugere, virksomheder, det offentlige, m.m. Den er udviklet som en hjælp til både boligejere såvel som virksomheder til at komme i gang med at nedsætte deres energiforbrug. De forskellige net- og distributionsselskaberne har forskellige ydelser, der henvender sig til enten private boligejere eller virksomheder. De samarbejder med en bred række af aktører som hjælper med at opnå energibesparelserne. Nogle aktører har ekspertise i at lave energibesparelser i boliger, mens andre er specialiseret i at hjælpe virksomheder med at spare på energien. Tilskuddet eller rådgivningen opnås ved at indgå en aftale med et net- eller distributionsselskab før, du går i gang med selve tiltaget. Indgåelse af bindende aftale om køb af udstyr, materialer eller om udførelse af projektet opfattes som igangsættelse af tiltaget. Du kan indgå aftalen med selskabet via en af selskabernes samarbejdspartnere.