Brændeovn til at opvarme boligen med

Brændeovn

En brændeovn kan være godt, når boligen skal opvarmes. Den bruges ofte som supplement til en eksisterende varmekilde. Hvis du har oliefyr eller bruger el opvarmning, så kan det helt sikkert godt svare sig, at anvende en brændeovn. Der er nemlig mindre CO2 og færre udgifter forbundet med en brændeovn. Desuden kan mange være selvforsynende med materiale eller kender måske nogle, der kan være behjælpelig med at anskaffe materiale til brændeovnen. Der er dog nogle regler, man bør rette sig efter. Ellers ender en brændeovn med både at være skadelig for dig selv og miljøet.

Luftforurening

En dårlig brændeovn, kan give luftforurening og vejrtræningsproblemer. Du skal ikke gå på kompromis med kvaliteten af din brændeovn. Det kan være svært at overskue markedets brændeovne. Alle forhandlere taler varmt om lige netop deres mærke. Derfor får man altså ikke objektiv vejledning ude i butikkerne. Men Energistyrelsen er så vidt jeg kan se en rådgivende instans, som blandt andet har til formål at vejlede forbrugere i energi og varme. De nævner på deres hjemmeside at Svanemærket er et godt mærke til brændeovne. Årsagen til det er et godt mærke, er fordi, det overholder grænserne for luftforurening med sundhedsskadelige stoffer og Svanemærket tager også hensyn til miljøet.

Skorstensfejer

Installationen af en brændeovn skal altid godkendes af en skorstensfejer inden man anvender den. Det kan derfor ikke nytte noget at snyde og installere en gammel brugt arvet brændeovn. Den vil ganske enkelt ikke blive godkendt. Alle brændeovne skal leve op til Miljøstyrelsens krav ellers er det forbudt at anvende dem.

Korrekt anvendelse

For at bruge en brændeovn, skal man også kende til korrekt anvendelse af den. Der er nogle helt simple ting, man bør rette sig efter:

  • Brug altid rent, tørt træ
  • Sørg for rigeligt luft til brændingen
  • Fyr lidt ad gangen
  • Tjek røgen. Den skal være næsten usynlig. Hvis røgen er sort og lugter fælt skal du reagere på det. Det kan ganske enkelt være materialet du har brændt
  • Brænd aldrig husholdningsrester, gamle kartoner eller andet, hvor der kan sidde plast og farlige partikler

 

Kilde: Energistyrelsen

Tænk over dette inden du køber brændeovn

Brændeovn

Hvis du har oliefyr eller bruger el til at opvarme din bolig med, så kan det være en idé at skifte varmekilden ud med en bedre og mere miljørigtig løsning. Nogle vælger en brændeovn til at supplere energitilførslen med. Spørgsmålet er om en brændeovn overhovedet er en god løsning. Hvis man købe en forkert brændeovn, kan der komme luftforurening i dit hjem og du risikerer at blive syg. Endnu værre er det hvis du har små børn eller større børn for den sags skyld. Hvornår opdager man, at man havde lavet et fejlkøb? Når man er blevet syg eller inden man er blevet syg. Derfor er det så enormt vigtigt, at tænke sig om inden man køber en brændeovn. Det kan ikke nytte noget, at man tror, at forhandlerene informerer om det hele. Man har selv et ansvar. Man skal også huske at kontakte en skorstensfejer inden brændeovnen tages i brug, dette er selvfølgelig med til at sikre sikkerheden.

Tænk over brændeovnenes funktion

En brændeovn leverer kun varme til det rum den står. Derfor egner den sig bedst til supplerende opvarmning. Det kan altså ikke nytte noget at fyre løs og så tro at hele hjemmet bliver opvarmet. Du risikerer bare en ulige fordeling af varme og nogle rum, der bliver helt ulidelige at opholde sig i.

Tænk over pladsen

Hvad hjælper det at anskaffe sig en brændeovn, hvis man ingen plads har til at opbevare brænde. Når man køber brænde er det sjældent tørt nok til direkte anvendelse og skal først ligge og tørre i et stykke tid.

Tænk over din skorsten

Din skorsten skal være intakt, den skal være velfungerende og må ikke have skader. Mange skorstene er slet ikke gode nok og de fleste glemmer at få tjekket dem af en skorstensfejer inden de anvender brændeovnen. Det er især førstegangskøber der kan havne i denne risiko. De skal huske at undersøge, hvornår sidste syn på skorstenen var og om der var nogen anmærkninger. Desuden kan kommunen blande sig i skorstenens udseende. Hvis din skorsten er for lav, kan de kræve den gøres højere. Ligeledes kan kommunen kræve at du ikke generer dine naboer med røg.

Kilde: Energistyrelsen