Opvarmning i fremtiden

Det er ikke irrelevant fremtidsmusik, når man i dag diskuterer opvarmningen i samfundet i år 2050 og fremover. Vi er alle med til at forme fremtiden, og vi må være indstillet på, at oliereserverne snart slipper op, så vi må være forberedt til at tage nye energityper i brug til at varme vores boliger op, til vore biler og fabrikker. Vi har allerede i mange år forsket i nye energikilder til anvendelse i fremtiden. Brint virker meget lovende som energikilde, og vi har også en masse biomasse, som vi kan anvende som brændsel. Politikere og andre beslutningstagere skal allerede nu tage stilling til samfundets udvikling, hvor vi nu skal yde tilskud og afsætte resurser til forskning, således vi er garderede til fremtiden og dens behov for stabil energi til strøm og opvarmning. På hofer.dk kan man læse mere om vores syn i dag på opvarmningsmetoder i fremtiden.

Hovedstadsområdet i fremtiden

 

For bedre at kunne planlægge fjernvarmen i den nære fremtid har energiplanlæggerne i hovedstadsområdet skuet langt frem og set på energisituationen om mere end tredive år. I samarbejdet omkring Varmeplan Hovedstaden har energiplanlæggerne denne gang skuet langt ind i krystalkuglen. Parterne bag, det vil sige CTR, VEKS og fjernvarmedelen af HOFOR, har i de seneste analyser arbejdet med scenarier, der går helt frem til 2050. Nina Holmboe, der er energiplanlægger hos Plan Fjernvarme hos HOFOR, forklarer, hvorfor de lange udsigter må gå forud for de korte:

– Biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens betydning for elmarkedet er begge to helt afgørende for, hvordan energisystemets udvikler sig, og dermed også afgørende for de investeringer, vi skal foretage i fjernvarmesystemet de kommende år. Vi har derfor valgt at vende tidsplanen på hovedet og konkludere på de langsigtede perspektiver, før vi går videre med det kortere sigte. Og hvad viser analyserne så? Elmarkedet og særligt udbygningen med vindkraft vil have afgørende betydning for fjernvarmens udviklingsmulighed. Ser man frem mod 2050 er der ingen tvivl om, at udbygningen af vindkraften fortsætter både i Danmark og i vores nabolande, og det vil påvirke fjernvarmesektoren.

Mindre varmeforbrug i fremtiden

 

–          I 2050 forventer vi varmebesparelser på 30 procent i forhold til 2012. Samtidigt regner vi med, at fjernvarmen fortsat udbygges i hovedstaden, så de fleste større bygninger samt halvdelen af villaer og rækkehuse er tilsluttet fjernvarme omkring 2035. Det betyder, at forbruget af fjernvarme i første omgang vil stige med cirka 10 procent frem mod 2025 for så – frem mod 2050 – igen at falde til et niveau svarende til det forbrug vi har i dag på grund af varmebesparelserne, vurderer Nina Holmboe. Biomasse spiller en central rolle i de scenarier, som energiplanlæggerne har set på. Analyserne viser blandt andet, at biomasse-kraftvarme er økonomisk fornuftigt i Hovedstadsområdet i de næste 30 til 40 år, men det vil være i kombination med blandt andet store el-varmepumper, geotermi og varmelagring.

Balmorel-modellen

 

Perspektiverne er ikke bare ren fremtidsmusik. Analyserne er baseret på den såkaldte ’Balmorel’-model, der foretager en økonomisk optimering af udbygningen af el- og varmeproduktionen og –transmissionen på basis af de forudsætninger med hensyn til miljømål, brændselspriser med videre, som er lagt ind i modellen. Til forudsætningerne hører også eventuelle begrænsninger med hensyn til hvilke teknologier, modellen må anvende, hvor store udbygninger, der tillades mv. Modellen dækker Norden og Tyskland.

 

Fakta om fjernvarme

De mange mennesker i Danmark, som har fjernvarme, de kan jo ikke gøre meget for at påvirke selve driften af fjernvarme. Men den enkelte forbruger af fjernvarme kan selv indstille temperaturen på indløb og udløb på deres varmtvandsbeholder, da det er forskellen i temperatur man jo betaler for. Og de mange danskere med fjernvarme kan sagtens blande sig i den store energidebat, idet de jo også påvirker landets CO2 udslip. Faktisk er fjernvarme i Danmark en stor succeshistorie, men der er naturligvis enkelte undtagelser, og det er ofte disse man hører om i nyhederne. Visse steder i landet er driften af fjernvarme så dyr, at den overstiger prisen for den gennemsnitlige forbruger, som har oliefyr eller pillefyr til sin opvarmning. Men langt hovedparten af brugerne af fjernvarme kan være stolte af at de har klimavenlig varme samt lave priser på fjernvarme. Læs meget mere om fjernvarme her på fjernvarme.info, hvor der er mange nyttige statistiske oplysninger om fjernvarme.

Fjernvarme er godt for miljøet

 

Næsten to tredjedele af de danske husstande har fjernvarme. Dermed er de med til at sikre, at vi udnytter energien effektivt. Skulle vi alle hver især opvarme vores boliger individuelt, ville det blive en dyr affære – ikke mindst for miljøet. Men fordi vi har en fælles varmeforsyning i fjernvarmen, får vi også en markant fælles fordel: Vi bruger den nyeste teknologi, der udnytter ressourcerne, beskytter klimaet og forebygger forurening.

CO2 udledning

 

Hvert oliefyret hus, der vælger fjernvarme, sparer omgivelserne for 5,7 tons CO2 om året. Hvis huset bruger naturgas, er tallet 3,9 tons, og ved elvarme er vi helt oppe på 15,6 tons om året.  Hvis fjernvarmen ikke var blevet udbygget siden 1990, ville Danmarks CO2-udledning være hele 33 % højere i dag. Så Danmarks 3,2 mio. fjernvarme-forbrugere er intet mindre end landets største miljøbevægelse!

Fjernvarme gør Danmark uafhængig

 

Der er mindst 4 gode grunde til, at fjernvarmen er den rigtige løsning på Danmarks energiudfordringer:

1. Fjernvarmen gør Danmark uafhængig af at importere olie og andre fossile brændsler til opvarmning.

2. Fjernvarmen er primært billig overskudsvarme, der nedsætter vores behov for fossilt brændsel.

Fjernvarmen kan også produceres på lokale energikilder, for eksempel sol, jordvarme (geotermi), vind og biomasse.

3. Fjernvarmen kan altid omstille sig. Mange gasfyrede værker lægger for eksempel om til biomasse.

4. Derfor gør fjernvarmen os stærkere som energination.

Fjernvarme er fremtiden

 

Næsten to ud af 3 danskere har fjernvarme, og ikke mindre end 60.000 kilometer fjernvarmerør bringer varmen ud til danskerne. Så fjernvarmen er rygraden i Danmarks nutidige varmeforsyning – og den er på alle måder fremtidssikret med moderne teknologi og intensiv forskning og udvikling. Fjernvarmen giver os friheden til at vælge netop de energikilder og brændselsformer, vi foretrækker. De kan alle levere varme til fjernvarmenettet, så danskerne i større og mindre byområder har en miljøvenlig opvarmning. Endda til en pris, der oftest er billigere end alternativerne. Fjernvarme er udviklet til nutidens og fremtidens opvarmning!

Hvor mange har fjernvarme?

 

I Danmark er fjernvarme langt den mest udbredte form for opvarmning. 63 % af alle danske husstande har fjernvarme – det svarer til ca. 3,2 millioner danskere. Det er især bysamfundene, der har fjernvarme.

Fjernvarmen bliver grønnere

 

Tre fjerdedele af fjernvarmen er overskudsvarme fra elproduktionen på kraftvarmeværkerne. Det giver en effektiv udnyttelse af energien. Samtidig fylder de vedvarende energikilder stadig mere.

Fordelingen af brændsels- og energikilder er således i dag.

 

Fjernvarmens energikilder (Energistyrelsen 2012)

 

Biobrændsel (halm, flis, træpiller, nedbrydeligt  affald  40,98 %
Brændbart affald    7,77 %
Fossile brændsler (kul, olie, naturgas)  47,75 %
Sol, geotermi og vind    1,48 %
Bioolie og biogas    2,02 %

 

 

Opnå en god varmebesparelse

Der findes faktisk en hjemmeside varmebesparelse.dk, hvor man netop fokuserer på varmebesparelse, idet hver krone sparet på varmeregningen er jo reelt set en tjent krone, ja det er faktisk mere, da besparelsen jo er skattefri, således skulle man næsten tjene to kroner for at kunne betale en krone mere på varmeregningen. Man kan her især se samme tendens som mange andre spareråd, at isolering og efterisolering er vejen frem til at spare store penge på varme-regningen. Især papirisolering mener man har en gylden fremtid, da det er billigt og effektivt, samtidigt med at det er miljøvenligt.

Spar penge på varmeregningen

 

Der er basis for store varmebesparelser, når det kommer til isolering af et hus. I mange huse, specielt af ældre dato, er isoleringen så ringe, at varmen siver ud i takt med, at kulde udefra lige så let trænger ind i huset. I de fleste tilfælde vil dette resultere i, at husets radiatorer forgæves arbejder for fuld tryk, for at opretholde en stabil temperatur, og man opnår alt andet end en varmebesparelse. Temperaturen i huset vil ikke være stabil, og der er ikke nogen vej udenom, at stort set alle andre løsninger end en efterisolering må betragtes som lappeløsninger. En effektiv, varig og billig måde at efterisolere på, med henblik på varmebesparelser, er papiruld. Papiruld har vist sig at være markant mere effektivt end eksempelvis mineraluld, som materiale til isolering. Amerikansk forskning viser, at der, i et eksempel med to ens huse, isoleret med henholdsvis papiruld og mineraluld, er en varmebesparelse på op mod 25 procent fra mineraluld til papiruld. Altså giver en isolering eller efterisolering med papiruld ikke bare et bedre indeklima i huset, der er også adskillige tusinde kroner i varmebesparelser at hente årligt.

Glem ikke miljøet

 

Man kan næsten ikke sige varmebesparelse uden også at sige miljø. Ethvert vellykket forsøg på at nedbringe energiforbruget i det daglige er et skridt i den rigtige retning, når det kommer til klimaet. Og en varmebesparelse på 25 procent svarer til, at husstandens energi-forbrug på varmeområdet nedsættes med op mod en fjerdedel. Undersøgelser viser, at varmeforbruget i et dansk gennemsnitshjem kræver, at der udledes tre et halvt ton Co2 hvert år – alene for at varme hjemmet op. Altså kan man med en efterisolering opnå en varmebesparelse, som skåner miljøet for næsten et ton Co2 hvert eneste år.

 

 

 

Isolering og varmepumpe er guld værd

Man kan nemt og effektivt nedbringe sin varmeregning ved dels at efterisolere sit hus, og eventuelt bør man også skifte over til varmepumpe. Disse gyldne råd kan man læse mere om på dfpb.dk, hvor man hjælper hinanden med nyttige råd om besparelser i husholdningsbudgettet.

Nedbring din varmeregning

 

En effektiv måde at nedbringe sin varmeregning på er selvfølgelig at sørge for, at ens hus er velisoleret. Hvis ens hus ikke er bygget i dette årtusinde, er der en stor sandsynlighed for, at man med god for-tjeneste kan sætte et efterisoleringsprojekt i gang for at optimere ens varmeeffektivitet – den andel af varmen, som ens varmeapparater producerer, der bliver i huset. Dette kan gøres ved at få et firma med speciale i isolering til at gennemgå ens hus systematisk for at finde alle de punkter i huset, hvor isoleringen ikke er optimal. Selv kan man undersøge dette og få en fornemmelse af det ved at gå en tur rundt langs ydervæggene og mærke efter, om der er nogle områder på overfladerne, der er koldere end resten. Det er nemlig et tegn på, at isoleringen ikke er effektiv i det område. Man kan også gå ind på energistyrelsens hjemmeside og udfylde en formular med en masse tal og oplysninger om éns hus – så giver deres beregner et bud på, hvor gavnligt en efterisolering af huset kan være, og hvor man måske især skal have fokus på. Hvis det viser sig, at man vil kunne spare en væsentlig mængde penge på at få sit hus efterisoleret, kan man overveje, om man har lyst til at nedbringe sin varmeregning yderligere.

Suppler med en varmepumpe

 

Dette kan gøres ved at kombinere efterisoleringen med installationen af en varmepumpe. En varmepumpe er en installation, der på den ene eller anden vis omdanner noget koldt til varmt luft. Der findes forskellige typer af varmepumper, som fx den meget almindelige luft-til-luft varmepumpe. Alt efter, hvor stort ens hus er, og hvor stort behovet for opvarmning er, er der forskellige varmepumper, der vil dække ens individuelle behov. En varmepumpe kan for det meste være en meget energibesparende investering – og noget, som også kan mærkes på varmeregningen.  Hvis ens hus er velegnet til at få en varmepumpe installeret, står man i udsigt til store besparelser alt i alt – men om man skal supplere efterisoleringen af sit hus med en sådan installation er selvfølgelig afhængigt af de forhold, som huset byder. Ud over den besparelse, der er forbundet med at få foretaget sådan en gennemgående renovation af sit hus, er der også nogle miljø-mæssige forhold, som kan være værd at drage med ind i sine overvejelser. Hvis man går op i miljøvenlighed, er efterisolering og installation af en varmepumpe en oplagt mulighed for at gøre noget godt for miljøet.

 

Spar mange penge på dine varmeudgifter

Det er ikke kun dine varmeudgifter, som du kan spare på, det samme gælder også for vandregningen og elregningen. Du kan sammenlagt spare tusindvis af kroner på el, vand og varmeudgifter. Dansk Energi har hjulpet med disse tal, og de er offentliggjort på Bolius.dk, hvor man kan læse mere om besparelser på sine varmeudgifter mm.

Så meget kan spares på varmeudgifter

 

Her får du gode råd til, hvordan du nemt sænker dine udgifter til el, vand og varme.

Spar 1.853 kr. på el årligt

Indstil køleskab på 5 grader i stedet for 2 grader: 50 kr.

Sæt fryseren til -18 i stedet for -21 grader: 66 kr.

Brug mindre vand til at koge kartofler og grønsager: 86 kr.

Bag brød samtidig med, at du steger i ovn: 59 kr.

Brug opvaskemaskinen 4 gange om ugen på 50 grader: 51 kr.

Fyld vaskemaskinen og spar én 40 graders vask om ugen: 35 kr.

Vask en ugentlig vask på 60 grader i stedet for 90 grader: 78 kr.

Brug tørretumbleren 1 gang i stedet for 3 gange ugentligt: 429 kr.

Cirkulationspumpe på 60 grader slukkes 4 måneder: 288 kr.

Sluk 2 40 watt pærer 4 timer dagligt: 193 kr.

Udskift 60 watts pære med 15 watt A-Pære: 109 kr.

Sluk tv, radio, dvd, pc: 409 kr.

Besparelse 1.123 kWh: 1.853 kr.

Spar på el

 

Husejere bruger dobbelt så meget el som folk i lejlighed. Det skyldes bl.a., at husejere har flere hårde hvidevarer som opvaskemaskine og tørretumbler, og at der går el til fyr og cirkulationspumpe. Ifølge Dansk Energi kan du som husejer relativt nemt spare 1.850 kr. om året. Besparelsen er lidt mindre for folk i lejlighed. Hvis du slukker al dit elektronik i stedet for at have det på standby og kun bruger din tørretumbler en gang om ugen, har du allerede sparet over 800 kr. årligt. Du kan for alvor spare på strømmen ved at udskifte din elektronik og hårde hvidevarer til energibesparende varianter.

Spar på vand

 

Vandpriserne varierer, men de fleste betaler omkring 50 kr. pr. m3 vand. En almindelig familie i hus bruger 170 m3 om året. Allerede i år og de kommende år vil prisen stige voldsomt. Derfor er det et godt sted at spare.

Tage brusebade i stedet for karbade.

Lukke vandet, når du børster tænder.

Fylde vaske- og opvaskemaskine.

Vaske grønsager i balje.

Afkøle vand i køleskab i stedet for at lade hanen løbe.

Vande haven med opsamlet regnvand.

Installere sparebruser.

Sørge for, at hanerne ikke drypper.

Sørge for, at toilettet ikke løber.

Hvis en familie på fire installerer en sparebruser til 200 kr. og reducerer badetiden til 10 minutter i alt, så venter en besparelse på 1.800 kr. om året. Det viser udregninger fra Energitjenesten.

Spar på varme

 

Den bedste måde at spare på varmen er at skrue ned for den. Det er også afgørende for varmeregningen, hvor meget varme du trækker ud af vandet. Jo lavere temperatur vandet har, når det løber ud af radiatoren, desto bedre er varmen blevet udnyttet. Store radiatorer sænker vandets temperatur bedre, fordi de opvarmer mere effektivt.

 

Stil alle radiatorer på 3.

Opvarm med flere radiatorer i stedet for én.

Luft ud en gang dagligt med slukkede radiatorer.

Hold temperaturen på mindst 14 grader, når du er på ferie.

Hold temperaturen på mindst 16 grader, når du er hjemme.

Selv inden for samme kommune er der meget store forskelle på varmepriser.

Derfor er den største besparelse at flytte til en bolig med billig varme.

Det er også en god idé at energirenovere dit hus. Du kan bl.a. efterisolere og få nye superlavenergiruder.