Mange boligejere kan med succes få installeret en solfanger på ejendommen, således solens stråler opvarmer vandet, der anvendes af centralvarmeanlægget i ejendommen. På den måde kan man supplere varmeforbruget betydeligt, hvilket nedbringer varmeregningen, da man efter installationen af et solvarmeanlæg kun har få driftsudgifter til varmeproduktionen. Statens tilskudsordninger har varieret en del til solfanger og solcelleanlæg, hvilket betyder meget for rentabiliteten af anlæggene, men i realiteten er det altid en god og klimavenlig løsning, der kan betale sig tilbage i løbet af en kort årrække.
Sådan virker en solfanger
Princippet i et solvarmeanlæg er ganske enkelt, da man blot har monteret en solfangerkasse på taget af ejendommen, og solen opvarmer nu vandet i denne kasse, hvorefter en cirkulationspumpe får bragt vandet rundt til radiatorer og vandhaner.
En solfanger er ikke så effektiv om vinteren, så systemet er reelt kun effektivt i 2/3 af året, så man må regne med en solfanger som et supplement til ejendommens opvarmning af brugsvand. Det varme vand oplagres i en varmeveksler eller en spiral i en varmtvandsbeholder med stor volumen, og det er også muligt at anvende en såkaldt buffertank som lager af solvarmen. På den måde kan man anvende varmen i kolde perioder, og denne slags systemer kan fint samarbejde med jordvarme, der virker efter samme princip. Der skal altid tilsættes frostvæske til vandet i systemet, således det ikke fryser i de helt kolde perioder, men da der er tale om et lukket system, så er der næsten ingen vedligeholdelse.
Man kan få solfangeranlæg i forskellige størrelser, men et typisk anlæg vil kunne dække 30 % af ejendoms varmeforbrug og omkring 60 % af varmtvands forbruget, og det er naturligvis den kolde vinter med sparsom sol og højt varmeforbrug, der giver denne dårlige statistik. I den varme halvdel af året kan man derfor klare 100 % af varmeforbruget og brugsvand fra solfangeranlægget, så man kan derfor helt slukke for oliefyr, pillefyr og lignende opvarmningsanlæg.
Økonomien for et solfangeranlæg
Man bør nøje overveje økonomien for et solfangeranlæg, før man blot køber dette. Ejendommen skal være velegnet til solvarme, så dette bør man først tale med en ekspert på området, og dels skal man jo kende til investeringens størrelse og muligheden for statstilskud. Et typisk solvarmeanlæg koster omkring 50-60.000 kr., og man kan spare omkring 3.000 kr. årligt på varmeregningen, så der er virkelig tale om en glimrende investering plus det er godt for miljøet.
Tilskuddet fra staten er faldet gennem årene, men her i 2017 kan man stadig opnå 10-20.000 kr. i tilskud, og det gælder både private boliger samt virksomheder, og den tidligere grænse på 6 KW er endda bortfaldet. Man får tilskuddet med det samme, så man skal ikke som tidligere vente i flere år på at få det udbetalt, og desuden kan man også udnytte håndværkerfradraget, så det er derfor stadig en rigtig god idé at overveje solfanger på sin ejendom.