Det er ikke irrelevant fremtidsmusik, når man i dag diskuterer opvarmningen i samfundet i år 2050 og fremover. Vi er alle med til at forme fremtiden, og vi må være indstillet på, at oliereserverne snart slipper op, så vi må være forberedt til at tage nye energityper i brug til at varme vores boliger op, til vore biler og fabrikker. Vi har allerede i mange år forsket i nye energikilder til anvendelse i fremtiden. Brint virker meget lovende som energikilde, og vi har også en masse biomasse, som vi kan anvende som brændsel. Politikere og andre beslutningstagere skal allerede nu tage stilling til samfundets udvikling, hvor vi nu skal yde tilskud og afsætte resurser til forskning, således vi er garderede til fremtiden og dens behov for stabil energi til strøm og opvarmning. På hofer.dk kan man læse mere om vores syn i dag på opvarmningsmetoder i fremtiden.
Hovedstadsområdet i fremtiden
For bedre at kunne planlægge fjernvarmen i den nære fremtid har energiplanlæggerne i hovedstadsområdet skuet langt frem og set på energisituationen om mere end tredive år. I samarbejdet omkring Varmeplan Hovedstaden har energiplanlæggerne denne gang skuet langt ind i krystalkuglen. Parterne bag, det vil sige CTR, VEKS og fjernvarmedelen af HOFOR, har i de seneste analyser arbejdet med scenarier, der går helt frem til 2050. Nina Holmboe, der er energiplanlægger hos Plan Fjernvarme hos HOFOR, forklarer, hvorfor de lange udsigter må gå forud for de korte:
– Biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens betydning for elmarkedet er begge to helt afgørende for, hvordan energisystemets udvikler sig, og dermed også afgørende for de investeringer, vi skal foretage i fjernvarmesystemet de kommende år. Vi har derfor valgt at vende tidsplanen på hovedet og konkludere på de langsigtede perspektiver, før vi går videre med det kortere sigte. Og hvad viser analyserne så? Elmarkedet og særligt udbygningen med vindkraft vil have afgørende betydning for fjernvarmens udviklingsmulighed. Ser man frem mod 2050 er der ingen tvivl om, at udbygningen af vindkraften fortsætter både i Danmark og i vores nabolande, og det vil påvirke fjernvarmesektoren.
Mindre varmeforbrug i fremtiden
– I 2050 forventer vi varmebesparelser på 30 procent i forhold til 2012. Samtidigt regner vi med, at fjernvarmen fortsat udbygges i hovedstaden, så de fleste større bygninger samt halvdelen af villaer og rækkehuse er tilsluttet fjernvarme omkring 2035. Det betyder, at forbruget af fjernvarme i første omgang vil stige med cirka 10 procent frem mod 2025 for så – frem mod 2050 – igen at falde til et niveau svarende til det forbrug vi har i dag på grund af varmebesparelserne, vurderer Nina Holmboe. Biomasse spiller en central rolle i de scenarier, som energiplanlæggerne har set på. Analyserne viser blandt andet, at biomasse-kraftvarme er økonomisk fornuftigt i Hovedstadsområdet i de næste 30 til 40 år, men det vil være i kombination med blandt andet store el-varmepumper, geotermi og varmelagring.
Balmorel-modellen
Perspektiverne er ikke bare ren fremtidsmusik. Analyserne er baseret på den såkaldte ’Balmorel’-model, der foretager en økonomisk optimering af udbygningen af el- og varmeproduktionen og –transmissionen på basis af de forudsætninger med hensyn til miljømål, brændselspriser med videre, som er lagt ind i modellen. Til forudsætningerne hører også eventuelle begrænsninger med hensyn til hvilke teknologier, modellen må anvende, hvor store udbygninger, der tillades mv. Modellen dækker Norden og Tyskland.